Fredag 28. april 2017
BAT 60+ blev en stor succes
30 pensionister tjekkede bordtennisspillet ud
Skrevet af Niels Rasmussen - 10. april 2017, 19:18:42

Gladsaxe Bordtennisklub præsenterede, sammen med Dansk Bordtennis Union og DGI, et nyt tilbud `BAT 60+. Der var indbudt til et åbent hus-arrangement 4. april i klubbens spillelokale i den gamle tribun i Gladsaxe Idrætspark.
Klubbens mangeårige kasserer Ib Olsen var klubbens kontaktperson, og han var spændt på hvor mange der ville dukke op, men havde optimistisk forberedt til ca. 30 borgere, hvilket kom til at passe, derud over var der flere der telefonisk havde givet tilsagn og ville komme senere.

Ib Olsen fortalte, at det ville være gratis at deltage frem til sæsonafslutningen og at kontingentet for den kommende sæson var fastsat til 2 x 200 kr. og at spilledagen i første omgang var sat til tirsdage kl. 10 – 12 og kunne udvides med yderlige en dag, alt efter behov.

Alle fik lov til at præsentere sig og fortælle om f.eks. ungdommens tidligere interesse for bordtennisspillet, af de fremmødte var der både tidligere spillere og nybegyndere, aldersmæssigt var spredningen fra 60 år og et stykke op i firserne, men alle var velkomne.

Ib Olsen havde i sin præsentation også lagt vægt på det sociale samvær, vi skulle have det sjovt og hyggeligt, men også få motioneret hjerne og krop.

Dansk Bordtennis Unions repræsentant Gert Jørgensen, der står bag ideen, kunne fortælle om, hvorledes BAT 60+ var lykkedes i andre klubber, og han udtrykte sin glæde ved, at se så mange interesserede og især at ca. halvdelen var kvinder, efterfølgende gav han en stor ros til Gladsaxe Bordtennisklubs engagement og kaldte det en superoplevelse og spåede BAT 60+ en stor fremtid i klubben.

De fremmødte fik præsenteret projektet, og så var de også i gang ved bordene, hvor man godt kan få pulsen op.  Foto: Privat.

De fremmødte fik præsenteret projektet, og så var de også i gang ved bordene, hvor man godt kan få pulsen op.
Foto: Privat.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
HÅNDVÆRKERGUIDEN
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER