Fredag 23. juni 2017
Bauhaus 16-17
Her kunne Bauhaus godt tænke sig at opføre et byggecenter på 14.000 kvm. Foto: Kaj Bonne.
Bauhaus vil til Gladsaxe
Vil lave byggemarked på Turbinevej
Skrevet af Niels Rasmussen - 18. april 2017, 09:50:11

Byggemarkederne Harald Nyborg på Gladsaxevej og og Silvan på Gladsaxe Møllevej kan nu måske også få følgeskab af Bauhaus, der ønsker at etablere sig i Gladsaxe Kommune med et byggemarked på ca. 14.000 m2 på Turbinevej 4-6 i Mørkhøj Erhvervskvarter.

Grunden ejes i dag af Bording A/S, som har afgivet fuldmagt til Bauhaus.
Økonomiudvalget skal behandles sagen på sit møde i dag. Med udarbejdelse af en ny lokalplan er projektet i overensstemmelse med lokalplan 231, som udlægger området til pladskrævende detailhandel efter vedtagelse af en supplerende lokalplan.

Før projektet kan gennemføres, skal en trafikanalyse dokumentere, at det ikke vil medføre væsentlige problemer, og projektet skal screenes for VVM pligt.

Højst 10.000 kvm
Projektet kræver en ændring i kommuneplanens detailhandelsbestemmelser, som i dag fastlægger en butiksstørrelse på højst 10.000 m2, og som ikke indeholder en samlet ramme for butikker til pladskrævende varer. Et kommuneplantillæg om kommunens samlede detailhandel er under udarbejdelse, men vil formentlig først kunne vedtages endeligt til foråret 2018. Forvaltningen anbefaler derfor, at der parallelt med lokalplanen udarbejdes kommuneplantillæg om butiksstørrelse og ramme for Mørkhøj Erhvervskvarter.

Et magelæg mellem Bording A/S og kommunens ejendom (Sneglehøj) er nødvendig for at kunne gennemføre såvel udvidelsen af Genbrugsstationen og etablering af Bauhaus. Dette bør være forhandlet på plads, inden en lokalplan sendes i høring.

Som publikumsorienteret virksomhed ønsker Bauhaus en stor grad af synlighed fra såvel Hillerødmotorvejen som fra Gladsaxe Ringvej i form af en markant og genkendelig bygning, hvor virksomhedens røde farve og logo indgår.
Dette kan vise sig at være en udfordring både i forhold til Byrådets ønske om at bevare en grøn afskærmning af erhvervskvarteret og i forhold til kommunens arkitekturpolitik, som lægger op til øget fokus på arkitektonisk kvalitet.

Lokalplan 231 indeholder bestemmelser om, at beplantningsbæltet langs Gladsaxe Ringvej skal bevares, men at der kan ske en delvis udtynding efter regler fastlagt i en supplerende lokalplan. I forbindelse med etablering af letbanen vil en del af beplantningsbæltet forsvinde. By- og Miljøforvaltningen anbefaler, at erhvervskvarterets grønne udtryk fastholdes, eventuelt i en form, hvor det grønne element er integreret i bygningernes og projektets udformning.

Grønt præg
Mørkhøj Erhvervskvarter udvikler sig i disse år i retning af et mere eksklusivt miljø med bl.a. større autoforhandlere. Kvarterets grønne præg og arkitektoniske fremtoning er af stor betydning for denne udvikling. By- og Miljøforvaltningen anbefaler derfor, at forvaltningen går i dialog med Bauhaus om at udvikle et projekt med et arkitektonisk spændende og grønt udseende. Forvaltningen foreslår, at biofaktor-redskabet anvendes til at sikre områdets grønne elementer. Mørkhøj Erhvervskvarter er et af kommunens klimaområder, hvor håndtering af regnvand er i fokus. Normalt betjener Bauhaus sig ikke af synlige klimaløsninger som grønne tage, regnvandsbede eller lignende. By- og Miljøforvaltningen anbefaler, at dette emne indgår i forhandlingerne med Bauhaus.
By- og Miljøforvaltningen indstiller,

1. at forvaltningen går i dialog med Bauhaus om at udvikle et projekt med høj arkitektonisk kvalitet, fastholdelse af et grønt udtryk mod Gladsaxe Ringvej og brug af synlig klimatilpasning, eksempelvis i form af grønne tage og facader.

2. at der på baggrund af dialogen med Bauhaus udarbejdes forslag til lokalplan 253 for Bauhaus, Turbinevej 4-6 med områdeafgrænsning som vist på bilag 1.

Print This Post Print This Post
En kommentar til “Bauhaus vil til Gladsaxe
  1. Hvordan kan det være at Gladsaxe Kommune vil tillade BauHaus at lave større butik end 10.000 m2.

    Vil det ikke have afsmittende virkning på hele Gladsaxe Kommune og give dødstødet til butikslivet i Gladsaxe ?

    Hvodan vil Gladsaxe Kommune undgå at skade området ved Sneglehøj!
    Magelæg betyder at området sammenlægges med Bording A/S!

    Hvordan kan det være at Gladsaxe Kommune vil tillade at fjerne beplantning
    mod ring 3, så BauHaus A/S kan få ønske om at blive set. Nyt Biofaktor show?

    Hvordan hænger et magelæg med Bording A/S sammen med kommunens udmelding vedrørende genbrugs stationens udvidelse ?

    Rekreativt område
    Og så er der den over 3000 år gamle fredede gravhøj Sneglehøj, der som fortidsminde skal være centrum for et sammenhængende grønt, rekreativt område, inden for genbrugsstationens område.

    Her skal besøgende skoleelever og andre kunne komme på rundvisning og lære om områdets fortid, eller bare slappe af og spise en madpakke.
    Arbejdet starter i første halvdel af 2019 og forventes færdigt engang efter sommerferien i 2020.
    Mens det på går, vil man kunne bruge en midlertidig genbrugsplads, der så vidt muligt vil komme til at ligge på Turbinevej. Pladsen vil kunne modtage de mest almindelige typer affald.

    Sneglehøj som der foreslås der laves magelæg med er beskrevet som dette!

    Sneglehøj er en rundhøj og et begravelsessted fra oldtiden. Der er formentlig tale om en gravhøj fra bronzealderen, men helt nye udgravninger på stedet i forbindelse med udvidelsen af Motorring 3 har skabt nogen usikkerhed om datering og indhold i gravhøj.
    Flere

    Sneglehøj er en rundhøj og et begravelsessted fra oldtiden. Der er formentlig tale om en gravhøj fra bronzealderen, men helt nye udgravninger på stedet i forbindelse med udvidelsen af Motorring 3 har skabt nogen usikkerhed om datering og indhold i gravhøj.

    Højen har fået sit navn efter den sneglegang, som førte til toppen af højen.

    Sneglehøj blev fredet i 1938 og havde da målene: diameter.: 25 m, max. højde/bevaret lagtykkelse: 5,0 m.

    Nationalmuseet skrev i 1899:

    “En rund Høi, “Sneglehøi”, c. 25 Meter i Tværmaal, 5 Meter høi. En Del ødelagt ved Afgravningen og Anlæg af en bred Gang rundt om Høiens Midte. Toppen urørt. Tildels bevoxet med større Træer.”

    Berejser T. Mathiassen skrev i 1938:

    “Sneglehøj, 25 x 5 m.; Siderne stejlt afgravede, navnlig mod Nord; lille nyt Hul i Vestsiden. Bevokset med høje Træer. [[112/38]]. [[Efter nævnets kendelse fredet i 10 m’s omkreds 442/54]].”

    Udgravningerne omkring Sneglehøj i 2005

    Motorring 3 udvidelsen har inddraget arealet omkring Sneglehøj som midlertidig materialeplads. Før vejdirektoratet kunne få dispensation til denne midlertidige materialeplads, blev det bestem, at der skulle foretages en arkæologisk udgravning nord for Sneglehøj.

    Udgravningen og de efterfølgende undersøgelser har været af stor betydning. Ved siden af den kendte og synlige gravhøj har arkæologerne fra Kroppedal Museum fundet en i vor tid hidtil ukendt langdysse fra tragtbærekulturen, som er en fællesbetegnelse for en række kulturgrupper fra yngre stenalder, ca. 3.900-ca. 2.800 f.Kr., udbredt i Mellem- og Nordeuropa fra Mellemsverige over Danmark til nedre Rhin og østpå til Ukraine. I perioden ændres kulturen fra et jægersamfund til et bondesamfund. Bondesamfundet fortsætter helt frem til industrialiseringen.

    Desuden har man fundet mindst 15 huse fra perioden ældre jernalder og frem til det 8. århundrede, hvor vikingetiden er startet. Måske er der tale om første fund fra vikingetiden i Gladsaxe Kommune? Endvidere er ca. 50 kogestensgrupper blevet registreret, spor efter jernalderbondens jernudvinding og meget andet.

    Et af de spørgsmål som rejste sig efter fundet af langdyssen, er om den oprindelige datering af Sneglehøj var korrekt. Derfor lavede man en såkaldt georadorundersøgelse af Sneglehøj for at undersøge om højen evt. skjuler en jættestue, som består af et kammer, der kan være af forskellig udformning, og hvorfra der går en lang gang, som fører til højens yderside. Langs denne yderside er der anbragt mægtige randsten. En registreret jættestue ville flytte tidsfæstelsen af højen til stenalderen.

    Jættestuerne er bygget i bondestenalderen og tilhører tragtbægerkulturen. De afløser dysserne, og skiftet sker ca. 3.200 år f. Kr. Jættestuerne blev bygget indenfor en relativ kort periode på højst et par hundrede år, og skal ses i tilknytning til landbrugets indførelse omkring 4000 f.Kr. I dag kendes der til ca. 500 bevarede jættestuer i Danmark, hvoraf hovedparten er mere eller mindre nedbrudt som følge af at man i 17-1800-tallet anvendte dem som stenbrud ved blandt andet vejbyggeri.

    Undersøgelsen afslørede ikke en jættestue, så vi må afvente en evt. udgravning af selve højen, hvis det nogensinde sker?

    Siden hen har Kroppedal skrevet om undersøgelsen ved Sneglehøj.

    Arkæolog Anne Birgtte Hansen fra Kroppedal Museum har skrevet en uddybende artikel til Gladsaxe Lokalhistorisek Forenings “Årbog 2008”.

    Historisk-Topografisk Selskab i Gladsaxe har omtalt Sneglehøj i sine årbøger:

    1973: 34-35 ill., 40, 44. 1978: 27. 1980: 43. 1985-86: 29. 1987-88: 7 ill.
    Gladsaxebogen I: 12,
    Gladsaxebogen II: 137

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER