Mandag 23. oktober 2017
Gladsaxe Gymnasium
Gymnasieeleverne dansede linedance. Foto: Privat.
Bedst i ”Drik mindre”
Fire elever fra Gladsaxe Gymnasium løb med førstepræmien for den bedste kampagnefilm i en landsdækkende filmkonkurrence
Skrevet af / - 25. april 2017, 08:14:35

”Drik mindre – oplev mere”. Det er kampagnebudskabet. Fire elever fra Gladsaxe Gymnasium vandt en alkoholfri fest til deres kammerater for deres bidrag.
Over 4.000 elever fra gymnasier landet over dystede om at lave den bedste kampagnefilm, der skulle få unge på deres egen alder til at reflektere over den danske alkoholkultur. Konkurrencen blev afholdt af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens ’Fuld af liv’- kampagne i samarbejde med Lommefilm ApS.
Førstepræmien gik til Magnus, Oliver, Umaid og Samuel fra 1.g på Gladsaxe Gymnasium. De vandt en alkoholfri fest til en værdi af 20.000 kr. for hele deres årgang.
Festen blev holdt den 20. april. kl. 17.30 gik dørene op og frivillige og ansatte fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden klædt i cowboyhatte tog imod eleverne i deres egen kantine på ”GG” til lommefilms vinderevent. Hattene passede til temaet, som efter ønske fra de fire lommefilmsvindere i 1.k på GG.
Der var pyntet op med kaktusser og chili con carne og den frie alkoholfri bar stod ventende på de fremmødte. Efter den værste sult og tørst var slukket, holdt Anne Friis og Lotte Pålsson fra ’Fuld af liv’-kampagnene en tale om Fuld af Liv, lommefilmskonkurrencen, og om at ændre en alkoholkultur, som de fleste unge selv kan se sig enige i skal ændres.
Efter talen blev eleverne bedt om at rydde op, for nu var det slut med at sidde stille: Til linedance i gymnasiets store sal fik instruktøren virkelig skruet op for humøret med støvledans og ”jihaa”. Senere på aftenen blev der hængt ud i den alkoholfri bar.
Vinderfilmen med titlen ‘Den store beslutning’, stiller spørgsmål ved, om man behøver at drikke alkohol for at have det sjovt til en fest. Juryen var meget begejstret for både skuespil, budskab og det filmtekniske.
Se vinderfilmen her: http://www.lommefilm.dk/kanaler/aktuelle-kanaler/drik-mindre—oplev-mere/ShowVideo?id=6372

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER