Fredag 18. august 2017
Stengård Skole_børn løber
Eleverne fra Stengård Skole løb for at skaffe penge til Børnelungefonden. Foto: Privat.
Børn på Stengård Skole samlede ind til lungesyge
Det hele kom tæt på, da Team Rynkeby cykelrytter og mor til lungesyge Victoria, Ditte Hyldal Præstekjær, fulgte afviklingen af Team Rynkeby Skoleløbet fra første parket på Stengård Skole i april.
Skrevet af Niels Rasmussen - 18. april 2017, 09:37:10

”De var bare så dygtige!”
Det hele kom tæt på, da Team Rynkeby cykelrytter og mor til lungesyge Victoria, Ditte Hyldal Præstekjær, fulgte afviklingen af Team Rynkeby Skoleløbet fra første parket på Stengård Skole i april. Hun var meget rørt over det store engagement på skolen i Bagsværd. Ikke mindre end 115.000 skoleelever fra 328 danske skoler brugte i dag den sidste skoledag inden påskeferien på at løbe omgange til fordel for lungesyge børn som en del af Team Rynkeby Skoleløbet.

Mange af eleverne på Stengård Skole – og i resten af landet – har brugt de seneste uger på at skaffe sponsorer til løbet for at skaffe penge til Børnelungefonden.

En usikker fremtid for Victoria
Der er ingen, der ved, hvordan fremtiden ser ud for 5-årige Victoria, der lider af en sjælden lungesygdom og immundefekt.
– Det er ikke sandsynligt, at hun bliver helt rask. Hun kommer til at leve med de lunger, hun har, og så må hun klare det så godt, hun kan, når hun bliver ældre, siger hun.
– Derfor håber jeg, at Team Rynkeby Skoleløbet, der involverer så mange børn og deres familier, kan være med til at sætte fokus på, hvor mange alvorlige lungesygdomme, der findes. Der er virkelig behov for mere viden, så de ramte børn hurtigere kan komme i bedre behandling. Og midler til forskning vil også gøre en kæmpe forskel for at samle mere viden om behandlingen af lungesygdomme hos børn, siger Ditte Hyldal Præstekjær., der roste de dygtige børn.

Hvis du vil hjælpe Team Rynkeby med at rejse penge til Børnelungefondens arbejde, så kan du indtil 28. april 2017 støtte her:
www.team-rynkeby.dk/støt

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER