Mandag 23. oktober 2017
Cykelløb
Cykelløbet blokerede trafikken på Gammelmosevej tirsdag d. 11. april ved 17-tiden. Foto: Morten Kornbech Larsen.
Cykelkaravane i myldretid
-
Skrevet af Læserbrev - 25. april 2017, 08:53:42

Talrige motorcykler, der ved første øjekast ligner – men som ved nærmere eftersyn ikke er – politibetjente, blokerer uden videre vejene til fordel for cykelkaravanen, der ikke er bleg for at indføre ti minutters stop for færdsel, hvor end den kommer frem – hvilket naturligvis omgående fører til kødannelse i hvert kryds.
Jeg kunne ikke identificere motorcyklerne, der ikke bærer synlige skilte af nogen art, omend de indtager vejen som om de ejer den.
Jeg var på vej til med en lakridsleverance til en samarbejdspartner i Gentofte, men nåede ikke rettidigt frem med pga. det her, hvorfor jeg måtte genere ham med at aflevere varerne efter lukketid.
Jeg synes, at motion er smukt, men det er arrogant og kontraproduktivt at inddrage alle andre menneskers tid for at udøve sin sport. Det her må stoppe, og jeg vil gerne vide om borgmesteren har givet grønt lys for det.

Og hvis nej – hvad har kommunen så tænkt sig at gøre ved det?
Og hvis ja – hvad er så meningen med at spærre vejene af i myldretiden, Karin Søjberg Holst? Har du tænkt dig at gå til valg på dét, Trine Græse?

Morten Kornbech Larsen

Print This Post Print This Post
En kommentar til “Cykelkaravane i myldretid
  1. Sten Hansen skrev:

    Selvfølgelig har hverken borgmester eller andre givet lov til et sådan “cykelløb”. det er ikke deres opgave eller ansvar.
    Det er udelukkende en opgave for politiet at give lov til dette.
    I øvrigt kan du i færdselsloven læse dig til at alle trafikanter skal give plads til et samlet optog, sådan som du beskriver, såfremt optoget er tydligt markeret, hvilket det er her ved hjælp af motorcyklister.
    Man kunne selvfølgelig forlange at politiet skulle dirigere dig, men de har jo trods alt rigeligt andet at se til. Derfor er vi en hel del civile der på landsplan har været på kursus, og derfor må og skal dirigere trafikken til sådanne arrangementer. det kan også ske fra en motorcykel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER