Søndag 20. august 2017
Generalforsamling stoppede brat
Voldsomme dønninger i haveforeningen Carl Nielsens Minde
Skrevet af Niels Rasmussen - 4. april 2017, 10:41:25

Det gik hårdt til, da der forrige tirsdag var generalforsamling i haveforeningen Carl Nielsens Minde, der ligger ved Gladsaxe Møllevej 75. Og det hele stoppede meget brat, da den siddende bestyrelse valgte at gå – sådan rent bogstaveligt.
Så nu skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling.
Aulaen på Nørre G. var proppet med medlemmer til generalforsamlingen. De var ikke mindst kommet for at høre om den voldsomme budgetoverskridelse på ca. 20 millioner kroner i forbindelse med kloakering i haveforeningen. Det oprindelige budget lød på 37,5 millioner kroner, men nu lyder regningen på ca. 57 millioner kroner.
Der er 522 haver i haveforeningen, hvor man nu åbenbart skal deles om den ekstra regning.
-Der er nogle, der har en følelse af ”opløsningstendens”. Den opfattelse, deler jeg ikke, siger Emilce Nielsen, der har en bolig i haveforeningen og i 16 år sad i byrådet for Enhedslisten.
-Det er korrekt, at vores generalforsamling fik en kaotisk og brat afslutning. Men det skyldtes, at bestyrelsen valgte at gå samlet og opløste mødet. Sågar trak de stikket, så de medlemmer, der forsøgte at komme til orde efter bestyrelsens afgang og prøvede på at samle trådene, måtte forbinde mikrofonen på ny for at overhoved blive hørt.
-Jeg mener, at dét, at bestyrelsen gik af, åbner mulighed for at vi kan komme til bunds i sagen og optrevle hele forløbet. Det giver os også mulighed for at vælge en ny bestyrelse, som, belært af den bitre erfaring, vil agere mere fornuftigt og med respekt for de demokratiske spilleregler, siger Emilce Nielsen.
-Jeg er ked af, at der er bestyrelsesmedlemmer, som har ydet en langvarig, vedholdende og stor indsat til gavn for os alle sammen, som på skammeligvis er blev trukket ind i manegen. Eksempelvis kassereren, som har udført et dygtigt, sobert og upåklagelig arbejde i adskillige år, siger Emilce Nielsen.

Print This Post Print This Post
En kommentar til “Generalforsamling stoppede brat
  1. Charlotte skrev:

    Jeg håber at bestyrelsen og det rådgivende firma har ansvarsforsikringen i orden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER