Lørdag 21. oktober 2017
NM i basketball
De nordiske mestre fra Gladsaxe. Foto: Morten Munch.
Gladsaxe vandt NM i basket
To hold fra Gladsaxe Basketball Klub deltog i mesterskaberne i Sverige
Skrevet af Jan Løfberg - 24. april 2017, 14:57:33

For andet år i træk kunne Gladsaxe Basketball Klub glæde sig over et nordisk mesterskab for klubhold. Som sædvanlig spilles mesterskaber i Södertälje nær Stockholm, og GBK havde tå hold med – årgang 2004 (der vandt sidste år) og 2005. Det blev den yngste årgang, der klarede sig bedst. Drengene vandt sikkert deres semifinale mod Espoo fra Finland med 66-48. I finalen ventede den stærke danske traditionsklub Falcon, men GBK var bedst i den imponerende arena i Södertälje og sejrede med fem points margin. Efterfølgende havde John Munch den ære at blive kåret til Scania King – turneringens bedste spiller. Johan Munch og Anton Østoft blev udtaget til All Star-holdet.
For årgang 2004 sluttede festlighederne i år i kvartfinalen mod AIK Solna – der er Sveriges bedste hold. Efter to afsluttende placeringskampe blev GBKs drenge nr. 5.
Turneringen har hvert år deltagelse af 12-15 bedste hold fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island i hver årgang.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER