Tirsdag 22. august 2017
God påske for Bagsværd Boldklub
Bagsværds første sejr skulle følges op med en sejr mod topholdet Hundige Boldklub.
Skrevet af / - 24. april 2017, 14:55:47

Bagsværd Boldklub kom godt fra land i forårets første kamp, da man slog Mosede Boldklub på hjemmebane med 2-0. I påskerunden skulle man så en tur til Hundige, som er rækkens nummer 2.
Hundige begyndte bedst og lagde et tungt pres på Bagsværd. Efter 20 minutter kom Hundige fortjent på 1-0. Bagsværd var ikke klar. Der manglede lyd og indstilling samt bedre boldkontrol. Men i det 42. minut udlignede Simon Meyer efter flot forarbejde af Jeppe Mathiasen (Lyn), der kom fri i højre side og lagde bolden på tværs, så Simon scorede et af karrierens letteste mål.
1-1 og alle troede man skulle til pause med det resultatet. To minutter senere var der store huller i Bagsværds forsvar, og Hundige scorede flot til 2-1.
I pausen blev to nye mand sat ind. Jesper Merved fik comeback og Rasmus Melton kom tilbage efter et længere skadesforløb.
– 2. halvleg gik betydeligt bedre, og Bagsværd skabte flere store chancer. I det 65. minut udlignede Casper Edelskov til 2-2 – igen efter godt forarbejde af Jeppe Mathiasen. Alt i alt en retfærdig pointdeling, hvor hvert mandskab havde en god halvleg, fortæller Bagsværds træner Paulus Ekstrand.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER