Mandag 26. juni 2017
Kludder i Kommuneplanen
– Det er en ”ommer”
Skrevet af Torben Sønnichsen - 18. april 2017, 08:20:07

Det virker som om store dele af byrådet er blevet trætte i hovedet nu få måneder før kommunevalget.
Vi ønsker ikke fortætninger og flere-etagers huse i villakvartererne.
Og slet ikke med den smagløse stil som byrådet godkender i disse år.
Man får det indtryk at jo flere vi kan proppe sammen jo bedre.
Og hvorfor blande biofaktoren ind i denne sag?
Hareskovens biofaktor er 2,0 fordi der er masser af høje træer.
Samtlige parcelhusforeninger må få opmålt deres biofaktor, som langt overstiger de 0,4 i Kommuneplanen.
Jo lavere denne faktor sættes jo mere byggeri og jo flere fliser.
Hvis endelig der skal bygges flere rækkehuse f.eks. langs de mere befærdede veje så må man i gang med ekspropriationer!!!
Men der er jo penge i grundskyldsstigninger, og det er det byrådet går ind for. Tag f.eks. bageren ved Gammelmosevej/Hulbergsalle: Køb et gammelt hus til kr 2,5 mio, riv det ned og byg tre nye boliger og sælg dem for kr 15 mio. Vinderen er investor og kommunen.
Vi har velfungerende harmoniske villakvarterer hvor de yngre børnefamilier er begyndt at flytte til.
Hvis man vil modernisere villakvarterer så må det ske sammen med parcelhusforeningerne og områdevis med en særskilt plan for området.
Det er opgjort at 1100 grunde er store nok til at kunne blive omfattet af kommunens fortætningsplaner. Kommunen kommer til at score kassen på stigende grundskatter.
Kommuneplan 2017 er en ”ommer”. Og vi andre vil protestere i et væk.

Torben Sønnichsen, Formand for Sammenslutningen af parcelhusforeninger.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER