Nyt point til AB Gladsaxe
Brændt straffespark kostede dyrt ude mod HB Køge

Efter sejren i Fredericia fik AB Gladsaxe onsdag aften endnu et point ind på kontoen efter udekampen mod HB Køge.
Kampen endte 0-0, men kunne godt have givet en sejr til AB Gladsaxe, der misbrugte et straffespark i 2. halvleg. Det var Jabar Sharza, der sparkede så bolden ramte HB Køges målmand Andreas Hansen på den ene fod.

Straffesparket kom efter en nødbremse fra HB Køges Malthe Amundsen, der hev fat i Emil Holten.
Selv om HB Køge spillede resten af kampen med 10 mand fik de alligevel en enorm chance, men igen viste Jannich Storch i ABs mål, at formen er perfekt, så han fik afværget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top