Fredag 23. juni 2017
ISG 15-16
ISG – Intern Service Gladsaxe – har fået en fornem arbejdsmiljøcertificering, og medarbejderne kan reklamere med ordningen via t-shirts. Foto: Kaj Bonne.
Sjældent hattrick af servicevirksomhed
Intern Service Gladsaxe, ISG, har opnået arbejdsmiljøcertificering i den internationale standard OHSAS 18001
Skrevet af Niels Rasmussen - 18. april 2017, 09:45:25

Som den eneste servicevirksomhed i Danmark har ISG, Intern Service Gladsaxe, lavet et sjældent hattrick.

Servicevirksomheden, der står for rengøringsservice, vagt- og bygningsservice, betjentservice samt kursus- og mødeservice i Gladsaxe Kommune, er blevet certificeret i den internationale arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS18001.
Rengøringsdelen i ISG har i forvejen både Svanemærket og kvalitetsstandarden INSTA 800, og dermed er ISG den eneste servicevirksomhed i Danmark med både Svanemærket, INSTA 800 og OHSAS.

Passer på sig selv og hinanden
Arbejdsopgaverne i ISG er fysisk og psykisk krævende, og det kræver derfor en særlig indsats at sikre medarbejderne mod skader og arbejdsrelateret sygdom, og sikre trivsel. Arbejdsmiljøledelsessystemet OHSAS 18001 sikrer en struktur ud fra et ledelsesprincip, der går ud på, at virksomheden identificerer og vurderer de arbejdsmiljømæssige risici relateret til aktiviteter og services, fastlægger de nødvendige kontrolforanstaltninger og opstiller klare mål og målsætninger til forbedring på arbejdsmiljøområdet.

– Vi ønsker et dokumenterbart godt arbejdsmiljø, hvor vi står sammen om at forebygge skader og arbejdsrelaterede sygdom. Det er nemlig afgørende for at kunne levere god og effektiv service, sikre gode attraktive arbejdspladser og dermed også at kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, siger Mette Olesen, leder af ISG.

Godt på vej
Mange indikatorer viser, at ISG allerede er på rette vej. Høj tilfredshed blandt kunder og medarbejdere, lavt sygefravær og en lav personaleomsætning, få arbejdsskader og høj effektivitet i opgaveløsningen.
Nu føjer ISG endnu en certificering til listen, hvor rengøringsdelen allerede er Svanemærket og har kvalitetsstandarden INSTA 800. Næste fejring bliver, når ISG senere på året skal markere en ISO certificering af Vagtservice og en Svanemærkning af Kursus- og mødeservice.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER