Fredag 28. april 2017
Værebro Basketball 04 04-16
Der bliver masser at glæde sig over for Henrik Veiergang og basketballspillerne i Værebro Earthquakes i den kommende tid. Den 26. april er klubben vært ved et stort stævne. Foto: Kaj Bonne
Stor chance for Værebro Earthquakes
Skal deltage i landsdækkende NBA-turnering for skolebørn
Skrevet af Jan Løfberg - 10. april 2017, 20:13:17

Det kan blive så stort for børnebasketballspillerne i Værebro Earthquakes. Er de gode nok, så kan de komme til finalestævne i den såkaldte Junior NBA League den 8. juni i Odense.
– Her vil en NBA-træner og NBA-spiller være til stede, fortæller Henrik Veiergang fra basketballklubben i Værebro.

Først skal der afvikles tre kvalifikationspuljer. Værebro er kommet i pulje med to hold fra Værløse og to hold fra Farum i den såkaldte Division Nordsjælland. Den 26. april fra kl. 15.30 til 17 har Værebro fordel af hjemmebane i boldhallen på Skovbrynet Skole.

I alt deltager 30 hold, som er inddelt i seks geografiske områder. De 16 bedste hold går videre til finalestævnet på Fyn, hvor der spilles ottendedels-, kvart-, semifinaler og finale.
Det er BørneBasketFonden, der har kontakten til den rigtige NBA-organisation i USA. Stævnet er efterhånden blevet udbredt til 25 lande verden over. De deltagende hold skal spille i rigtige NBA-dragter. Endnu vides det ikke, hvilken klubdragt Værebrodrengene skal have på, men det kan måske blive Bolton Celtics.

Turneringen er en kombineret skole- og klubturnering. Deltagerne kommer hovedsageligt fra 5. klasse, men da basketball stadig er en forholdsvis lille idrætsgren herhjemme, så er det også muligt, at holdene kan supplere med elever fra både 4. og 6. klasse, fortæller Henrik Veiergang.

Værebro Earthquakes blev stiftet 1. marts 2016 og er et spændende basketball-tilbud til unge i Bagsværd- og Værebro-området.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
HÅNDVÆRKERGUIDEN
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER