To Gladsaxe-skoler vandt DM i skak
Både Atheneskolen og Stengård Skole sejrede ved DM i skoleskak

Gladsaxes skoleelever høstede nye titler ved danmarksmesterskabet i skoleskak i Nordjylland. Skoleskak er bare et udtryk for, at det kun er et mesterskab for skoleelever, for alle spiller skak på fuldkommen normal vis.
Atheneskolen bedst i A-rækken (for de ældste elever) og scorede 31 point. Nicolai Kistrup scorede maksimumpoint syv på 1. bræt. Albert Lyng Petersen og Nienke van den Brinck blev også topscorere med hhv. 5½ og 6½ p. Med på holdet var også Mikala Holmgaard Høyerup og Benedicte Kistrup. I B-rækken (de næstyngste elever) vandt Stengård Skole med 26 point. Holdet bestod af Oliver Trier, Tobias Brødsgaard (vandt alle syv partier), Malte Dreves Erikstrup og Andreas Schou. Atheneskolens 2. hold endte på 12. pladsen.
I C-rækken var Gladsaxe ikke repræsenteret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top