Fredag 23. juni 2017
Valgmuligheder, tryghed og fællesskab i villakvarteret
Gladsaxe har altid været en kommune med en bredt sammensat beboerskare og et bredt udbud af boligtyper
Skrevet af Lise Tønner - 18. april 2017, 08:16:25

Gladsaxe har altid været en kommune med en bredt sammensat beboerskare og et bredt udbud af boligtyper. En kommune hvor skolelæreren bor dør om dør med forskeren eller tømreren. Men med stigende huspriser er det blevet sværere og ofte umuligt især for førstegangskøbere fx unge familier, og for familier med to mindre eller kun én indkomst, at slå sig ned i Gladsaxe. Det truer den brede befolkningssammensætning, som kendetegner Gladsaxe, og som jeg har sat pris på siden jeg flyttede til kommunen i 2003.

Derfor hilser jeg de muligheder en ny kommuneplan vil give mht. at bygge dobbelt- eller rækkehuse på større villagrunde varmt velkommen. For mig at se vil de nye muligheder kunne give flere valgmuligheder og mere ro, tryghed og fællesskab i hverdagen for Gladsaxes borgere. Det kunne være for den travle børnefamilie, der ønsker hus men med overkommelig have og til overkommelig pris, det kunne være det ældre ægtepar, som ønsker at bo i dobbelthus med børn og børnebørn – til stor glæde for alle generationer – eller den nyskilte far med to små børn, som drømmer om hus med have, men ikke har økonomien til en typisk Gladsaxevilla.

Så JA TAK til forskellige boligtyper til forskellige behov, ønsker og økonomisk formåen. At bo tættere på hinanden betyder også øget tryghed, ro og fælleskab for Gladsaxes børn, forældre og bedsteforældre.

Lise Tønner, Medlem af Socialdemokratiet

Print This Post Print This Post
2 kommentarer til “Valgmuligheder, tryghed og fællesskab i villakvarteret
  1. Kære Lise.
    Jeg forstår ikke at som Socialdemokrat kan gå ind for at Spekulanter og tilfældige borger får en hurtig skattefri gevinst på bekostning af Borgere
    der knokler på at bevare Gladsaxe som et dejligt, trygt og pænt sted at bo.
    Dem der betaler din løn, ender med nabo stridigheder, Værditab, indkig i deres haver, ødelæggelse af det område de kender og holder af.

    Derudover skriver du, at det er til gavn for lavindkomst familier, tømre og andre.

    Det er det stik modsatte der vil ske. Øget beskatnings grundlag er resultatet!

    Pres på grundpriser giver større sandsynlighed for at i sætter værdien af alle grunde ekstra op i Gladsaxe og ejendomsvurderinger også!

    Det vil tvinge folk ud af deres boliger! Især dem du siger du passer på!

    Jeg flyttede til kommunen i 94 og min grund er i den tid
    med jer ved roret steget med over 1,5 million.
    Min ejendoms skat og grundskyld er steget med over 32.000 kroner.

    Vi er nået til smerte grænsen og overvejer at forlade kommunen.

    Drop fortætningen i Kommuneplan 2017 og lav en plan hvor i inddrager borgerene i hvordan deres kvarter skal udvikle sig
    og hvor man uden at genere kan opføre anderledes byggeri,
    som kan tiltrække nye glade borgere til Gladsaxe.

    Alt sammen uden at ødelægge vores smukke villa kvarterer og presse
    økonomien yderligere hos almindelige borgere i kommunen!

    Dette kan foregå ved at begynde at Lytte til dem der betaler jeres løn
    og dem der lægger stemmer til jeres politik!

    Virker som i har glemt dette i jeres evige jagt på vækst!

    Sandheden i jeres plan er at i ønsker op til 1350 ekstra huse i kommunen.
    Det giver et øget beskatningsgrundlag ud over person skatter på
    op til 6 milliarder.

    Penge – Penge og atter Penge.

    Mennesker, Miljø og Trivsel kommer i allersidste række!

    På trods af dine fine ord, så har jeg svært ved at tro på,
    at du selv tror på dit skøn maleri.

    Håber du stadig kan kigge personen i øjnene, som fik 2 etages byggeri klods op af sin grund med “ikke væsentlige indbliks gener” til følge!
    En ubrugelig have – En smadret boligdrøm!

    I har alle i byrådet fået min mail med hans fortvivlede billede og ingen har svaret!

    Tavse som Graven!

    Samme grav Kommuneplan 2017 bør havne i

  2. Lise Tønner skrev:

    Kære Jesper

    Mange tak for din kommentar til mit læserbrev.

    Det glæder mig, at vi begge har et ønske om at Gladsaxe skal være et dejligt og trygt sted at bo. Jeg fornemmer også, at vi er enige om, at der skal være plads til familier både med lav og høj indkomst.

    Jeg anerkender naturligvis, at der er forskellige holdninger til de muligheder, der ligger i forslaget til en ny kommuneplan. Netop derfor er kommuneplanen p.t. i høring blandt Gladsaxes borgere, så facts, ønsker og bekymringer kan blive lagt frem til brug for den videre politiske behandling i byrådet.

    Og hvad angår boligspekulanter, så findes de desværre allerede derude og har sikkert også allerede været på spil hist og her i Gladsaxe. Jeg tvivler dog meget på, at der vil komme flere af deres slags som følge af de muligheder kommuneplanen åbner op for.

    Med ønsket om en fortsat god debat om fremtidens Gladsaxe.

    Med venlig hilsen
    Lise Tønner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER