Fredag 18. august 2017
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Claus Moser fra Søborg har fået millionstøtte, så han kan fortsætte sin værdifulde forskning indenfor biofilm infektioner. Foto: Kaj Bonne.
5 mio. forskerkroner til Søborg-læge
Novo Nordisk Fonden har støttet afdelingslæge Claus Moser til medicinsk forskning
Skrevet af Jan Løfberg - 23. maj 2017, 09:39:26

Der lød et jubelbrøl på en villavej i Søborg. En sms var tikket ind på Claus Mosers telefon. Det fremgik af beskeden, at han var blevet tildelt 5 mio. kroner af Novo Nordisk Fonden fra det såkaldte Borregaard Klinisk Forskerstipendium til at forske de kommende fem år.

Jubelbrølet svarede sikkert til de jubelbrøl som lyder, når syv udtrukne lottetal optræder på kuponen, men her stopper sammenligningen. For brølet er bundet op på den glæde, der kommer til en udtryk, når det man brænder og interesserer sig for påskønnes af andre. Et bedømmelsesudvalg fandt frem til, at Claus Mosers forskning inden for ”biofilm infektioner” er så værdifuld, at den skal støttes med det rundhåndede beløb.

Claus Moser er afdelingslæge på Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Rigshospitalet. Det er herfra grundforskningen af biofilm udgår, og millionstøtten sikrer, at Claus Mosers forskning kan fortsætte fra 1. september i år og de følgende fem år. Pengene anvendes naturligvis til de udgifter, der er bundet op på den direkte forskning, men også til ”frikøb” af Claus Moser fra dagligdagens rutineopgaver, så han kan forske på deltid.

Fagsprog
Forskningens arbejdssprog er engelsk og sammen med de faste akademiske vendinger og medicinske fagudtryk, kommer de fleste af os på glatis. Heldigvis er Claus Moser god til at forklare sin spændende medicinske verden, så man som lægmand føler, at man kan forstå lidt af denne komplekse verden.

– Vi kender alle biofilm fra miljøet omkring strand, vandløb og åer, hvor der er glatte sten. Stenene er beklædt med biofilm. Og når et skib er kommet op på land, så skroget er beklædt med bakterier og svampe, som danner biofilm. Ved håndvaske og bruseres afløb er der fedtede flader – det er også biofilm. Mikroorganismernes biofilmdannelse er en urgammel overlevelsesstrategi, der gør dem ekstremt modstandsdygtige, fortæller Claus Moser.

I sit forskerteam på Rigshospitalet har han tilknyttet en færdiguddannet Ph.d. (som er i gang med en selvstændig karriere, og som Claus Moser er mentor for), to Ph.d.-studerende, to kommende Ph.d.-studerende samt en bioanalytiker. Endvidere har forskerteamet adskillige samarbejdspartnere, for eksempel fra Københavns Universitet, DTU, Teknologisk Institut og Aalborg Universitet.

Biofilm kan desværre også dannes hos mennesker og når det sker er deres følsomhed over for antibiotika som f.eks. penicillin nedsat med 10-1000 gange og er derfor vanskelige at behandle medicinsk. Nemmest kan du mærke biofilm på dine tænder, når det er et stykke tid siden, du har børstet tænder. Men andre steder i den menneskelige organisme er knap så tilgængelige for fjernelse, og her risikerer man også der dannes biofilm. Det er her – på fire specielle områder – at Mosers forskerhold samler kræfterne om biofilminfektioner: 1) cystisk fibrose (lungeinfektioner), 2) hjerteklapper, 3) kroniske sår (f.eks. på skinneben) samt 4) kroniske urinvejsinfektioner hos rygmarvsskadede patienter.

Hovedformål inden for Claus Mosers forskning går på at sikre forbedret diagnostik og behandling af patienter med disse infektioner – herunder rådgivning af dem. Vi er meget fokuserede på at resultaterne kommer patienterne til gode – det er også legatets formål, siger Claus Moser.

Større bevågenhed
År for år er interessen for biofilm steget. Der er en langt større bevågenhed for emnet end for bare 30 år siden, hvor begrebet var stort set ukendt i den medicinske verden: – Der er en naturlig indbygget skepsis i den medicinske forskning. Men efterhånden er der en erkendelse af, at det er nødvendigt at forske i biofilmens infektioner. Min mentor, professor Niels Høiby, er en af biofilmens pionerer. Interessen for medicinske biofilm begyndte for alvor i slutningen af 1970erne og 1980erne, og inden for de seneste 10-15 år er der sket meget på området, siger Claus Moser.

Det kan være svært at lave stringente studier med mennesker af flere forskellige årsager – blandt andet fordi studiematerialet kan være for begrænset i forskningsøjemed. Derfor anvender Claus Mosers forskerhold også dyremodeller, hvor man under kontrollerede forhold kan sikre systematiske studier, der kan anvendes til forskning og resultaterne anvendes til bedret patientbehandling.

Den 4. maj deltog en glad Claus Moser – sammen med familiemedlemmer, arbejdskolleger og andre legatmodtagere i legatuddelingen i Tuborg Havn: – Der var 28 uddelinger indenfor forskellige områder. Vi havde alle tre minutter til at fortælle om vores forskning i lægmandssprog, hvorefter vi hver især fik overrakt et diplom og en buket blomster. Der var en god stemning, for folk var jo glade, fordi fondsmidlerne sikrer, at de kan fortsætte med det, som de brænder for, siger Claus Moser.

Fakta
Claus Moser er afdelingslæge på Rigshospitalet.
Bor med Malene Dohn Nielsen og deres tre børn,
Mikkel (20) Ann Sofie (15) og Julie (12) i Søborg.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER