Onsdag 26. juli 2017
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
6. A fra Bagsværd Kostskole lagde kræfter og energi i arbejdet med at samle penge ind til Folkekirkens Nødhjælp. Inden de løb med i et velgørenhedsløb i København, arrangerede de tombola - med hjemmebagte kager - i skolegården. Foto: Kaj Bonne.
6. A hjælper andre børn
Inspireret af en anden klasse, der sidste år hjalp Børnecancerfonden, har en klasse helt af sig selv valgt at hjælpe Folkekirkens Nødhjælp
Skrevet af Jan Løfberg - 2. maj 2017, 08:25:17

Det er flot, når børn selv finder på at hjælpe andre børn. Det er netop, hvad 6. A på Bagsværd Kostskole besluttede, at de ville. De ville selv samle penge ind, som de så ville give til Folkekirkens Nødhjælp. Inspirationen kom fordi en anden 6. klasse sidste år samlede ind til Børnecancerfonden.
6. A hjælper Folkekirkens Nødhjælp i to omgange. Først arrangerede de en event med tombola med 22 flotte præmier – blandt andet et gavekort på 500 kroner til restaurantbesøg på en Sticks’n’Sushi, billetter til diverse fodboldkampe. De havde også været i køkkenet og bagt flotte kager. Overskuddet fra dette arrangement blev kædet sammen med velgørenhedsløbet YOU RUN, der blev løbet i København i søndags.
– Det er flot, at de gider at lægge så meget energi i det. De vil virkelig gerne hjælpe andre børn, siger klassens matematiklærer Anne Veiergang. – Vi er både glade og stolte af, at eleverne har valgt os, siger Lise Toft fra Folkekirkens Nødhjælp, der ventes at modtage hen ved 12.000 kroner fra 6. A.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER