Tirsdag 24. oktober 2017
AB Gladsaxe tabte på Amager
Fremad Amager sikrede sig forbliven i 1. division med 1-0
Skrevet af Niels Rasmussen - 22. maj 2017, 13:03:46

AB Gladsaxe havde renommeet at spille for, mens Fremad Amager med en sejr ville være helt sikre på at forblive i 1. division.
Og det var måske det, der blev udslagsgivende, da
amagerkanerne vandt med 1-0 i Sundby Idrætspark.
AB Gladsaxe stillede op uden målmanden Jannich Storch og Nichlas Rohde, mens Nicolai Høgh og Jasin Khayat var tilbage i startopstillingen.
Fremad Amager var meget motiverede for en sejr, da det endegyldigt ville sikre dem en sæson mere i 1. Division.
Kampens enlige scoring kom i det 9. minut, da Finnur Justinussen fik sendt bolden i nettet uden for Mark Jensens rækkevidde.
AB Gladsaxe forsvarede sig fint, og værterne havde svært ved at komme til afslutninger.
Med 12 minutter igen var det tæt på at blive 2-0. Mark Jensen stormede ud for at sparke en lang aflevering væk, men uden for feltet blev skuddet blokeret af indskiftede Olcay Senoglu, som dog skød bolden forbi det tomme mål.
Herefter rykkes Matti Olsen frem i angrebet for at jagte udligningen, og han har på det tidspunkt overtaget anførerbindet.
AB slutter sæsonen med hjemmekampen lørdag klokken 15.00 mod Skive, der med en sejr og hjælp fra andre kan komme blandt de tre hold, der skal spille kvalifikationskampe til Superligaen.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER