Tirsdag 24. oktober 2017
Absurd teater
Vi kan indimellem have nogle farverige møder i Gladsaxe Byråd.
Skrevet af Læserbrev - 30. maj 2017, 09:46:17

Men Byrådsmødet den 24. maj er godt nok det mest absurde, jeg har oplevet i den periode, jeg har siddet i Byrådet. Underholdningen blev leveret af Liberal Alliance (LA) ved Michele Fejø, der først meddelte at LA ikke kunne stemme for regnskabet, da hun ikke sad i økonomiudvalget og derfor ikke havde haft mulighed for at stille spørgsmål til revisor. Det er vel at mærke et regnskab, der er uden anmærkninger fra revisors side. Det ville få vidtrækkende konsekvenser, hvis alle Byrådets medlemmer valgte at stemme imod forslag fra udvalg, hvor de ikke selv sad.

Forestillingen var dog ikke forbi endnu, LA havde stillet forslag om at aktiviteterne på Telefonfabrikken skulle flyttes til den ledige UCC-bygning på Buddinge Hovedgade, det samme havde Michele Fejø også fremført i et læserbrev har i Gladsaxe Bladet i sidste uge. I læserbrevet hævdede Michele Fejø, at kommunen havde købt bygningen og ikke vidste, hvad de skulle bruge den til.

Hvor LA har den oplysning fra vides ikke, da kommunen ikke har købt bygningen og heller ikke har planer om det.

Byrådet skulle alene tage stilling til, om vi kunne tillade at der kunne ske en omdannelse fra erhverv til boliger.

Det er absolut ikke kedeligt at sidde i Byrådet!

Peter Berg Nellemann
Byrådsmedlem (A)

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER