Tirsdag 24. oktober 2017
Borgmesteren bør stævne Skat for 29 millioner
I Gladsaxe Bladet d. 23/5 kan vi læse om de forfærdelige konsekvenser af den seneste skandale i Skat.
Skrevet af Læserbrev - 30. maj 2017, 09:47:31

Skat har tabt 100 milliarder kroner, fordi de ikke har inddrevet den gæld, de skulle. Konsekvensen for Gladsaxe Kommune er et estimeret tab på 29 millioner kroner! Det er urimeligt, at borgerne i Gladsaxe skal miste millioner på amatøristisk IT-systemudvikling i Skat.

Borgmester Karin Søjberg Holst (S) må få kommunens jurister kaldt sammen, så Gladsaxe Kommune kan stævne Skat. Hvis ikke de venstreorienterede magthavere i Gladsaxe som minimum forsøger at skaffe borgerne kompensation, så er det et svigt. En anden mulighed er at tage kontakt til Kommunernes Landsforening og få dem til at koordinere et søgsmål.
Vi har mindst 29 millioner til gode. Det er nok til at få renoveret vores skøjtehal, som på det seneste har været gjort til genstand for debat, fordi Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget har forsømt at vedligeholde den. Pengene kan også bruges på at forbedre vilkår for de ældre, skolerne og foreningslivet.

Det er positivt, at socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen (MF, S) i samarbejde med Dansk Folkeparti har fået nedsat en national skattekommission. Men det er meget negativt, at socialdemokraterne i Gladsaxe tilsyneladende ikke agter at skaffe de 29 millioner tilbage, som Skat teknisk set skylder borgerne i Gladsaxe.

Kristian Tørning
Folketings- og regionsrådskandidat for Dansk Folkeparti

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER