Onsdag 26. juli 2017
Din elmåler skal udskiftes
De første Gladsaxe-borgere får besøg af Radius i løbet af dette efterår. Foto: Privat.
Din elmåler skal udskiftes
Elnetselskabet Radius og målerproducenten Kamstrup er klar til at besøge cirka 1.500 hjem om dagen. Udskiftningen starter i Gladsaxe Kommune til efteråret
Skrevet af / - 16. maj 2017, 08:57:04

Én mio. husstande i Storkøbenhavn, Nordsjælland og Midtsjælland skal inden udgangen af 2019 have en fjernaflæst elmåler.

I Gladsaxe-Bagsværdområdet skiftes de første målere i efteråret 2017. Det drejer sig om området omkring Buddinge Hovedgade og i Bagsværd. Dette projekt afsluttes i februar 2018. Radius kommer tilbage og skifter målerne i kvarterne omkring Søborg Hovedgade, Kildebakkegårds Allé og Buddingevej fra februar 2019 til juni 2019.

– I 2020 skal samtlige danske husstande have en fjernaflæst måler. Det betyder, at vi sammen med Kamstrup skal ind i cirka 1.500 hjem om dagen. Det kræver selvfølgelig en detaljeret planlægning og nogle kreative løsninger, så vi sparer tid, siger Anders Vikkelsø, teknisk direktør i Radius.

Det er Radius’ leverandør Kamstrup, der står for selve udskiftningen af elmålerne, og de sender et brev med den præcise dato 6-10 hverdage før udskiftningen. Hvis du ønsker at ændre datoen, der er foreslået i brevet, kan det gøres på booking.kamstrup.dk
– Vi håber på denne måde at gøre det fleksibelt og nemt for kunden at få den nye måler, siger Anders Vikkelsø.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER