Tirsdag 22. august 2017
EM
Søstrene Edina og Lisa Lents var dommere, og søskendeparret Alba og Johan Hollederer var aktive med stor succes. Foto: Privat.
EM-medaljer til Gladsaxe Taekwondo Klub
Søskendepar klarede sig fornemt på Rhodos
Skrevet af / - 29. maj 2017, 15:17:18

Det danske landshold i taekwondo er netop hjemvendt fra Rhodos, hvor der blev afholdt Europamesterskaber i taekwondo teknik. Det danske hold har fået historisk mange medaljer med hjem – 19 i alt, og endte med at være den næstmest vindende nation, kun overgået af Tyrkiet.

Gladsaxe Taekwondo Klub havde 4 medlemmer med til Rhodos. Klubbens daglige trænere i teknik, søstrene Edina og Lisa Lents, deltog som dommere ved mesterskabet, mens søskendeparret Alba og Johan Hollederer deltog på udøversiden.

Alba Hollederer deltog i den individuelle konkurrence for piger under 14 år.
29 af Europas bedste piger var samlet i konkurrencen, som blev afviklet over 2 omgange. I første runde blev halvdelen sorteret fra, herefter ventede semifinalen, hvor de 8 bedste gik videre, og til sidst blev finalerunden afviklet.

Alba, der både er regerende Danmarks- og Nordisk mester, lå pænt blandt de bedste i alle tre runder, og i finalen endte hun med at gøre sig fortjent til en bronzemedalje. Det var et stort øjeblik for den unge dame, da det gik op for hende, at hun kunne tage en medalje med hjem fra EM.

Johan Hollederer var udtaget i to discipliner ved EM. Han stillede sammen med kammeraterne Danish Hameed fra Rødovre og Emil Nørager fra Risskov op i disciplinen Junior Team. Trioen har trænet sammen i lidt over et år og er både regerende Danmarks- og Nordiske mestre. Faktisk var de før EM ubesejrede i alle de stævner, de har deltaget i. Ved EM måtte de se sig besejret af de tyrkiske hold, men sikrede sig en imponerende sølvmedalje i konkurrencen. Johan deltog herefter i disciplinen Freestyle for mænd under 17 år. Johan er forholdsvis ny i denne disciplin, så en 7. plads er i denne sammenhæng så absolut godkendt. I Freestyle kombinerer udøveren forskellige taekwondo teknikker med akrobatik, og serien udføres til musik.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER