Lørdag 22. juli 2017
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Der er enorm grøde i kajak-sporten, og der var meget store felter i ungdomsklasserne. Foto: Kaj Bonne.
Forlænsroere slipper let
Ombygningen af rostadion sker for det meste uden for sæsonen
Skrevet af Niels Rasmussen - 1. maj 2017, 13:00:05

Bagsværd Sø med tilhørende faciliteter for de forskellige discipliner inden for rosporten skal som bekendt renoveres. Og det kan naturligvis ikke undgå at påvirke situationen for de mange aktive.
– Men lige her og nu ser det ud som om vi slipper forholdsvis let, siger Ole Tikjøb, der er formand for Dansk Kano- og Kajakforbund.
-Meget af gravearbejdet kommer nemlig til at ske, når vores sæson er overstået, så i 2018 kan vi nok agere som vi plejer. Hvordan situationen så er i 2019 har vi endnu ikke helt styr på.
Baglænsroerne bliver nok hårdere ramt. Fordi de normalt ror 2.000 meter, så de skal bruge hele søens længde, hvor kajakroerne og kanoroerne normalt har 1.000 meter som længste distance.
-Bekymrede folk har ringet til mig for at høre, om vi skal arrangere en bunke store regattaer, nu hvor vore faciliteter forbedres. Det skal vi ikke. Regattaer er tidskrævende, kræver mange frivillige, og jeg kan heller ikke forestille mig, at kommunerne bag projektet vil synes det er en god ide, når de skal spytte i kassen, siger Ole Tikjøb.
Han var også tilskuer til weekendens Spring Cup regatta på søen, og han kunne konstatere, at konkurrencerne lørdag morgen og formiddag nærmest var den rene straf med lave temperaturer, regn og såmænd også sne. Heldigvis blev vejret bedre fra lørdag middag, og søndag var det glimrende.
Der var over 400 deltagere. Mange var kommet fra Norge og Sverige for at ro udtagelsesløb.
Sammen med det øvrige sprintlandshold tog Danmarks to største kajaknavne, Emma Aastrand Jørgensen – der bor i Værebro – og René Holten Poulsen, begge Maribo, på sæsonen. Og sæsonåbneren slap OL-sølvvinderen fra Rio i 500 meter enerkajak, Emma Aastrand Jørgensen, bedst fra. I denne sæson skal hun koncentere sig om enerkajak på 200 og 500 meter, og på Bagsværd Sø vandt hun begge løb – og i begge løb foran Pernille Knudsen, Maribo (tidligere Gladsaxe) og Julie Frølund Funch fra Vallensbæk.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Forbundsformand Ole Tikjøb er til et hav af møder for at holde bygherrerne i ørerne – på den gode måde – så tidsplanen holder.
Foto: Kaj Bonne.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER