Lørdag 27. maj 2017
Fortætning og dårligt boligmiljø
-
Skrevet af Læserbrev - 5. maj 2017, 12:56:57

Socialdemokraterne vil slagte det grønne miljø i kommunen! Med forslaget til ny kommuneplan vil de tillade, at der bygges tæt og flere boliger på alle større grunde.

Forslaget er et opgør med det fantastiske grønne miljø, der præger store dele af kommunen. Forslaget åbner for rovdrift på miljøet og naturressourcerne.

En stærk fortætning af boligkvartererne i kommunen vil både skade det grønne miljø for beboerne og andre som færdes i de pågældende områder.

Der savnes simpelthen en god begrundelse for forslaget. Ligger det røde flertal i byrådet under for pres fra erhvervsmæssige spekulantinteresser, som ønsker at realisere gevinstmuligheder ved opførelse af nye boliger/opdeling af boliger? Det er helt almindeligt, at developere og skruppelløse boligejere ønsker at forgribe sig på miljøressourcer uden øje for almenhedens interesser- men hvorfor skulle det røde flertal ændre byplanen for sådan et formål?

Har man ønske om at skaffe flere boliger til f.eks. flygtninge, er forslaget helt hen i vejret. De nye boliger bliver så dyre, at de vil være forbeholdt de velstillede.

Borgmesteren og hendes flertal bør straks opgive forslaget. Eller også bør vedtagelsen udsættes til efter det kommende kommunevalg, så borgerne kan få mulighed for at stemme for, at Gladsaxe skal bevare sit grønne præg i stedet for, at vi for evigt må sige farvel til naturværdier, som aldrig kommer tilbage.

Henrik Bach Mortensen
Nr. 2 på Venstres liste til byrådsvalget

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER