Lørdag 27. maj 2017
Gladsaxe bryder kedelig trend
-
Skrevet af Michelle Madsen - 16. maj 2017, 08:44:40

Det er glædeligt, at Gladsaxe er en af de desværre alt for kommuner i landet, der afsætter flere penge til ældreområdet. I alt for mange kommuner ser vi fortsat nedskæringer over for vores ældre. Det kan ganske enkelt ikke være meningen, at de generationer, der har bygget velfærdsstaten op, nu alt for mange steder ikke tilbydes en værdig alderdom.

Med værdighedsmilliarden og senest puljen til bedre mad til vores plejekrævende ældre har Dansk Folkeparti taget flere initiativer, der har til formål at forbedre tilværelsen for de ældre.

Hvis kommunerne bliver ved med at skære i udgifterne til de ældre, må vi se på, om vi kan tildele midlerne på en anden måde, så andel i de statslige midler forudsætter, at kommunerne ikke reducerer udgifterne til ældreområdet.

Heldigvis tager Gladsaxe ansvar på ældreområdet. Jeg håber, at Gladsaxes ageren kan blive til inspiration for andre kommuner, så den nedadgående spiral standses. Alternativt må vi fra Christiansborg på en helt anderledes håndfast facon styre ældrepolitikken i kommunerne.

Kenneth Kristensen Berth
(MF for Dansk Folkeparti)
U-ordfører, valgt i Københavns Omegns Storkreds

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER