Mandag 23. oktober 2017
Gladsaxe har sparet på de ældre
-
Skrevet af Læserbrev - 23. maj 2017, 07:51:02

Nogle gange er virkeligheden mere kompleks end det der umiddelbart møder øjet. Tirsdag den 9. marts skrev Gladsaxe Bladet med henvisning til tal fra FOA, hvordan Gladsaxe Kommune bruger flere penge på ældreområdet. Det er imidlertid en sandhed med store modifikationer.
Faktum er, at der i 2016 er sparet 16 millioner kroner netto på ældreområdet i Gladsaxe. Derudover er de 11 millioner kroner, som Gladsaxe fik del i i form af værdighedspuljen brugt til at videreføre eksisterende tiltag i kommunen. Dermed er den reelle besparelse på ældreområdet på 27 millioner kroner.
I 2016 afsatte Gladsaxe Kommune ifølge Ældre Sagen 1442 kroner mindre end i 2015 på budgettet til pleje og omsorg per ældre over 65 år.
Formålet med værdighedspuljen var at pengene skulle gå til at forbedre forholdene for de ældre ud over det eksisterende niveau – ikke at finansiere eksisterende tilbud og dermed løsgive midler til andre udgifter.
Derfor må man desværre konstatere, at Gladsaxe Kommune langt fra bryder trenden. Gladsaxe afsætter faktisk færre penge til de ældre.

Kristian Niebuhr (DF),
medlem af Gladsaxe Byråd & Kenneth Kristensen Berth (DF),
medlem af Folketinget

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER