Lørdag 21. oktober 2017
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Dennis Kilic har tidligere arbejdet i Søborg, så det var naturligt for ham at vende tilbage til Gladsaxe Kommune. Foto: Kaj Bonne.
Gratis tjek af computeren
Mr. Fixer leverer hurtig service
Skrevet af Niels Rasmussen - 9. maj 2017, 08:09:45

Normalt koster det 250 kr. at få tjekket sin computer. Men som et åbningstilbud hos Mr. Fixer på Søborg Hovedgade 42 er det i maj måned gratis at få konstateret, om der f.eks. kan komme mere fart på en pc´er.
– Mange er godt trætte af, at deres computer kører så langsomt, men måske kan vi finde den hurtige løsning, så de ikke behøver at gå ud og købe en helt ny computer, men måske kan nøjes med at investere 1.500-2.000 kr. i en opdatering, siger Dennis Kilic, der arbejder sammen med en tekniker i forretningen.
-Vi kan levere de fleste løsninger i løbet af 10 minutter. Jeg er selv god til at skifte skærme på Iphones, og min partner er lynhurtig, når det gælder om f.eks. at konstatere, om der er virus på ens tablet. Mange reparationer kan klares i løbet af 10 minutter, og det er i hvert fald meget sjældent, at vi skal helt op på en times tid, siger Dennis Kilic.
-Vi har nogle meget avancerede – og dyre programmer – så vi kan finde frem til problemerne, siger han.
Han fik selv interesse for branchen for end el år siden, og han reparerede løs på venners udstyr, og nu arbejder han altså sammen med en tekniker, der har en mangeårig uddannelse.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER