Lørdag 24. juni 2017
Grønt, grønnere Gladsaxe
-
Skrevet af Læserbrev - 2. maj 2017, 07:29:53

Frank Dahlgaard taler i flere indlæg i Gladsaxe Bladet om at fortætning af boligområder i Gladsaxe må stoppes, fordi den skaber mere trafik og forurening. Jeg mener at vi med udkastet til kommunalplanen kommer et skridt i retning af et grønnere og mere bæredygtigt Gladsaxe.
Med planens opfindelse af biofaktoren som kvalitetsmål for den grønne kommune vil vi på sigt skabe mere bynatur og større variation i vores by. Måske biofaktoren kan være med til at vi en dag kan få frugthaverne tilbage. At flere dyrker deres egne grøntsager. At vi hører flere forskellige fuglestemmer melde forårets ankomst. Vi kan nå endnu længere, hvis vi sætter tilsvarende grønne kvalitetsmål for vores fællesarealer, hvor vi færdes sammen dag efter dag.
Trafikken skaber alvorlige problemer i dag og er et “smertensbarn” i den grønne omstilling. Det virker logisk, at flere mennesker på mindre plads giver mere trafik. Men fortætning er godt for miljøet og for klimaet.
Det er den fordi “businesscasen” for grønne transportsystemer er langt bedre i en fortættet by, end i parcelhuskvarterer. For det er nu engang nemmere at få en busrute til at fungere, hvis der er mange kunder i nær gåafstand af ruten, og den kører “den lige vej”, i stedet for at zigzagge endeløst gennem forstæderne for at få passagerer nok. Samme mekanismer kan være med til at sikre, at delebiler, samkørselsordninger og kommende løsninger med selvkørende biler kan konkurrere bedre.

Frederik Hoedeman
Byrådskandit for SF

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER