Tirsdag 22. august 2017
Grund til glæde for Glad sommer
-
Skrevet af Læserbrev - 23. maj 2017, 07:47:51

Jeg har ikke for vane at rose de venstreorienterede magthavere i Gladsaxe, men ret skal være ret. Det er skønt, at “Glad sommer” kan afvikles med så mange spændende tilbud!
Det er livsbekræftende, at Gladsaxe i dén grad har et rigt og mangfoldigt foreningsliv. Jeg er stolt over at bo i en kommune, hvor borgerne vedligeholder foreningslivet, så unge mennesker kan engageres til at afholde sunde og udviklende aktiviteter i sommerugerne.

Sidste år gik tilmeldingssystemet ned, hvilket frustrerede mange. Det gav også urimeligt meget ekstra arbejde til kommunens personale. Men i år var der installeret et smart køsystem, der gjorde hele brugeroplevelsen meget bedre.
Det forlyder, at kommunen har fået lidt flere penge i kassen end forventet i 2016. Jeg foreslår, at de midler uddeles til de foreninger, der deltager i Glad sommer. Det rige foreningsliv, de leverer til vores kommune, kan ikke gøres op i penge, men vi kan stadig godt vise, at vi forstår værdien af det.

Kristian Tørning
Folketings- og regionsrådskandidat for Dansk Folkeparti

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER