Onsdag 26. juli 2017
konfirmand
Konfirmanden måtte lige dirigere med tambourstaven, da Congratulatioons blev spillet. Foto: Privat.
Hyldet af garden
Konfirmand fik besøg af vennerne i Gladsaxe Garden
Skrevet af / - 16. maj 2017, 08:07:58

Store Bededag er årets største konfirmationsdag og en af Gardens medlemmer havde valgt denne dag til sin konfirmation.

Hele Garden var inviteret til at underholde gæsterne ved ankomst til festen, så her havde vi muligheden for at tage denne sæsons aspiranter med.
De nye uniformer er ved at blive syet, men er ikke færdige, så alternativ uniform til aspiranterne måtte tages i brug. Vi har tidligere haft blå nederdele og hvide t-shirts til pigerne, så der var ingen problemer der, men det er jo kendt, at vi har optaget drenge, så her havde vi en udfordring. Valget blev sorte bukser, hvid skjorte og sorte sko.
De sorte sko er indkøbt og er en del af den nye ”drengeuniform”.
Der var lidt sommerfugle i maven hos de nye, men alle gjorde det så flot!

Dagens konfirmand spillede selvfølgelig med på tromme under koncerten og da Garden spillede Congratulations for hende, måtte hun overtage tambourstaven og dirigere musikken, som traditionen foreskriver.

Om 1½ måned drager Garden til Vejen, hvor de skal deltage i DM for Bygarder. Her skal de nye uniformer præsenteres officielt for første gang.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER