Lørdag 21. oktober 2017
Ø diskuterer kortere arbejdstid
Enhedslisten holder et debatmøde om nedsat arbejdstid den 16. maj på Rådhuset
Skrevet af Jan Løfberg - 9. maj 2017, 12:30:00

Flemming Holst, byrådsmedlem (Ø), får noget af en opgave, når Enhedslisten tirsdag den 16. maj kl. 19 på Gladsaxe Rådhus holder et debatmøde om nedsat arbejdstid: – Jeg skal lege Clement Kjersgaard, og det bliver med garanti ikke helt let, forudser han.
Mødet skal ses i forlængelse af, at Enhedslistens byrådsgruppe i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger foreslår, at der gennemføres et 2-årigt forsøg med 30 timers arbejdsuge med fuld løn- og personalekompensation på 1-2 kommunale arbejdspladser, gerne inden for forskellige arbejdsområder.
– Mange oplever, at de har et mere og mere krævende arbejdsliv og svært ved at få jobbet til at hænge sammen med familielivet. Nedslidningen bliver også et stadig større problem, med den stadig stigende pensionsalder. 30 timers arbejdsuge vil give mere tid, mindre nedslidning og formentlig færre sygedage. Det er erfaringerne fra tilsvarende forsøg i Göteborg i Sverige, og som vort forslag også skal afklare. Det er helt centralt for os i Enhedslisten, at arbejdstid er noget, der skal aftales via overenskomsterne og derfor er vort forslag netop et forsøg, siger Trine Henriksen, byrådsmedlem (Ø).
På mødet er der tre indfaldsvinkler på nedsat arbejdstid. Et kommunalt med udgangspunkt i Enhedslisten forslag samt SFs forslag om fleksibel arbejdstid. Derefter vil fagforeningsrepræsentanter diskutere, hvordan arbejdstidsspørgsmålet kan indgå de næste års overenskomstforhandlinger. Endelig er et par folketingspolitikere med for at fortælle om diskussionen i Folketinget.
Mødeleder Flemming Holst skal styre følgende panel: Trine Henriksen (Enhedslisten), Serdal Benli (SF), Winnie Axelsen (HK Kommunal), Dennis Kristensen (forbundsformand FOA), Finn Sørensen (MF for Enhedslisten) og Josefine Fock (MF for Alternativet).

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER