Lørdag 24. juni 2017
loop
Dådyret strangulerede sig selv, da det åbenbart troede, at det kunne komme igennem wirerne. Foto: Marianne Munck.
Rådyr omkom i Loopet
Blev fanget i gitteret og blev stranguleret
Skrevet af Niels Rasmussen - 23. maj 2017, 09:22:05

Et rådyr blev fredag aften stranguleret, da det fik hovedet ind i gitteret ved det nyanlagte Loopet i Værebro.

Det var Marianne Munck, der blev opmærksom på det fatale uheld, der kostede dyret livet.
-Jeg hørte skrigene og så nogen bakse med noget bag et buskads ved Loopet.
Da jeg kom derud for at se hvad det var, og om jeg kunne hjælpe med at få dyret ud af fælden, var det dødt.

-Dyret sad fast, og vi ville gerne have det fjernet. Selv en fuldvoksen mand kunne ikke få det ud.
En ung mand ville fjerne det ved at klippe stålwirerne over med en boltsaks, hvilket jeg frarådede, da dyret var dødt.
-Jeg fik chattet med en som kendte en jæger, men inden han kom, var det næsten helt mørkt og dyret var væk.
Der kommer mange forbi i området, og buskadset tager udsynet, så hvem der har fjernet det ved jeg ikke.
Det vigtigste er at der bliver gjort noget ved Loopet, og specielt stålwirerne, som udgør noget af gelænderet.

Stålwirerne er skråtstillede så der er større afstand imellem øverst end nederst.
Rådyret har formentlig haft fart på og troet den kunne springe gennem loopet, hvorved hovedet er kilet igennem øverst. I faldet er den blevet stranguleret.
Der kommer meget vildt igennem området især om natten.

Der er kommet rådyr, harer, egern, ræve, pindsvin, gæs, svaner, hejre, hunde, katte, og i sjældne tilfælde grævlinger forbi, siger Marianne Munck, der har kontaktet kommunen for at få dem til at tage affære.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER