Onsdag 26. juli 2017
Seriehold i målorgier
Storsejre til VB 1968 og Gladsaxe-Hero
Skrevet af Niels Rasmussen - 8. maj 2017, 14:41:33

Efter tre uafgjorte kampe løste tingene sig endelig op for Gladsaxe-Hero, der forsøger at komme væk fra nedrykningspladserne i serie 1.
Rødovremandskabet B 77 fik en på hatten med 7-0, og Gladsaxe-Hero fik pyntet gevaldigt på målscoren.
Næste opgave er onsdag aften ude mod Frem Hellebæk. Kravet til Gladsaxe-Hero er en bunke sejre, så både den kamp og lørdagens kamp hjemme mod Ølstykke skal vindes.
Ølstykke var modstanderen for VB 1968, der teoretisk stadig er med i oprykningskampen i serie 1. Holdet fra Værebro vandt med 7-1.
Tirsdag aften gælder det kampen mod bundholdet fra Brede, der ikke har ret meget at byde på, så det ligner en sikker sejr til VB 1968. Lørdag gælder det et opgør med Fredensborgs 2. hold, og det er straks en meget sværere opgave.
Nederlag til Bagsværd
I serie 2 gik det galt for Bagsværd, der ellers var ubesejret i meget lang tid. Bagsværd mødte topholdet fra Ledøje-Smørum, og den opgave var som ventet alt for stor. Modstanderne havde blandt andre Morten ”Messi” Larsen på holdet. Han spiller på futsallandsholdet og er en strålende spiller udendørs.
I løbet af 10 minutter førte Ledøje-Smørum med 2-0, og det hele sluttede med en sejr på 4-0.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER