Stimen fortsætter
Gladsaxe-Hero vandt fjerde kamp i træk

Det går stadig forrygende med Gladsaxe-Heros kamp for at komme væk fra nedrykningszonen i serie 1.

Senest blev det 4-0 ude mod bundholdet fra Brede, og hvis det i morgen aften også lykkes at besejre divisionsreserverne fra Fredensborg på Gladsaxe Stadion, ser det virkelig lyst ud.
Det var syvende kamp i træk uden nederlag, og der er kun scoret syv gange hos Gladsaxe-Hero i de kampe.

VB 1968 var involveret i et målorgie af rang ude mod Grønne Stjerne. Det er kun få kampe siden Grønne Stjerne tabte 15-1 i Hørsholm, men denne gang var der flere gode spillere til rådighed, og så vandt Grønne Stjerne med 5-4. VB 1968 førte med 4-3, da der manglede fire minutter.

IF Bytoften har sikret sig oprykning til serie 3 sammen med Hareskov IF tre kampe før sæsonen er slut.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top