Tag den – du
Dagplejedag-03-20-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det gælder om at holde tungen lige i munden, når ballonen skal have nogle bank med fluesmækkeren. Foto: Kaj Bonne.
Dagplejebørn får masser af motion og skærper motorikken ved Dagplejedagen

De oppustede balloner hang på en lang snor i en passende, lav højde. Så gjaldt det bare om at give dem en på goddagen med en fluesmækker.

Det var bare en af de ting, som de ca. 150 børn kunne forlyste sig med, da de i onsdags var samlet til den årlige Dagplejedag på græsset bag rådhuset.

Det var 50 år siden, man gik i gang, så teoretisk kan nogle af børnene bedsteforældre have været med første gang, arrangementet løb af stablen.

Det er Dagpleje Nord og Dagpleje Syd, der mødes, og de mange børn bliver enten transporteret på ladcykler eller tager turen på de små ben.

Heldigvis snyder man lidt, når man skal hjem, så kommer der en bus eller man tager toget.
-Dagplejen i Gladsaxe er blevet certificeret hos Danmarks Idrætsforbund, DIF, og det betyder, at dagplejerne har været på kursus, så de kan lave øvelser, der gør noget for at forbedre børns motorik. Vi kan virkelig se, at der er et behov for den slags ting, siger Susanne Hansen, der leder Dagpleje Nord.

-Når forældrene skal ud og gå en tur rundt om søen eller mosen, så skal børnene altså ikke sidde i klapvognen hele vejen rundt. De skal op for at gå eller løbe et stykke af vejen, siger Susanne Hansen.

Traditionen tro var der også musik med sange, som de små er vant til at synge hjemme i dagplejen, sås elv om vejret godt kunne have været bedre, så var der ingen problemer. For børnene var klædt på efter princippet, at der er ikke noget, der hedder dårligt vejr. Der kan mere tales om forkert tøj.

width="620"

width="620"
Foto: Kaj Bonne. – Se flere fotos på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top