Fredag 18. august 2017
To DM-guld seniordamer
GIFs seniordamer genvandt DM - og det vakte glæde. Foto: Privat.
To DM-guld i TeamGym
GIF-Gymnastik vandt to danske mesterskaber og fik i alt fem medaljer ved DM-stævnet i Aarhus
Skrevet af / - 29. maj 2017, 16:39:11

GIF-Gymnastik var den dominerede klub i TeamGym ved weekendens store DM-finalestævne i Ceres Arena i Aarhus. Minimix og damesenior vandt DM, og det blev også til to sølvmedaljer (minidrenge og juniormix) og en enkelt bronzemedalje (seniormix).
I alt havde GIF syv hold med ved finalestævnet – flest af alle deltagende klubber.

Minimix leverede en perfekt konkurrence, hvor ingen andre hold kunne finde modtræk. Kombinationen af talentfulde drenge og piger i miniårgangen hos GIF er nærmest unik og det skal blive rigtig spændende at følge denne gruppe børn de kommende år.

Dette års DM bestod af intense konkurrencer med et tårnhøjt niveau med ganske få fejl. Sådan var det også hos seniordamerne, og da Danmark er blandt verdens bedste TeamGym gymnasterne, så var det den absolutte top der skulle kæmpe imod hinanden. GIF-Gymnastik kom til DM som regerende mester, og der blev fra start lagt et enormt pres på fra de andre hold, menGladsaxe svarede igen med dagens højeste karakter i rytmeserien. I sidste runde satte GIF tingene på plads med en trampet omgang med meget høj sværhed.
Dermed kvalificerede de sig til årets NM i Sverige.

Gymngemosehallen

Flere faktorer har selvfølgelig betydning for GIFs position i TeamGym, og en af dem er Gyngemosehallen. Da kommunen valgte at bygge et springcenter satte GIF turbo på udviklingen i foreningen. Formand Frank Bøgelund fortæller: – Vi har brugt vores faciliteter til at udvikle foreningen, det er gået fantastisk, der er nu 2.500 medlemmer og ud over dem, laver vi bevægelse og gymnastik for yderligere 15.000 personer, men rammerne har nået sit max og lidt ekstra, vi kan ikke fortsætte udviklingen uden en ekstra springhal, en hal som rigtig mange borgere vil kunne få glæde af.

GIF arbejder videre med at få kommunen i en nærmere dialog om klubbens visionsoplæg, hvor man med en kombination af eksisterende bygninger og nybyggeri omkring Gyngemosehallen og Blågård, kan danne et kraftscenter inde for idræt og kultur.

To DM-guld minimix
Foto: Privat.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER