Lørdag 27. maj 2017
venstre
En del af Venstres byrådskandidater med borgmesterkandidat Pia Skou i centrum. Foto: Privat.
Venstres byrådskandidater valgt
Det bliver et hold med både garvede kræfter og helt nye navne, der skal repræsentere Venstre til efterårets kommunalvalg i Gladsaxe.
Skrevet af / - 9. maj 2017, 12:32:50

Spidskandidaten Pia Skou blev valgt for 1 år siden. På de følgende pladser får hun følgeskab af direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Henrik Bach Mortensen, det erfarne byrådsmedlem Lone Yalcinkaya og den kendte organisationsmand fra Dansk Byggeri, tørmrermester Martin Skou Heidemann.
Det står klart, efter Venstres velbesøgte opstillingsmøde, hvor pladserne fra nr. 2 til nr. 12 på listen blev fordelt. De efterfølgende kandidater blev:
IT-salgschef Gunnar Sumberg, skolesekretær Thekla Ravn, filialdirektør Allan Feddersen, bogholder Jonas Rassing, indkøbs- og importøkonom Morten Berthelsen, projektleder Michael Priess, politisk konsulent Astrid Søborg og taxachauffør Anders Jessen.
Venstre går bl.a. til valg på at beskytte Gladsaxes grønne boligmiljø mod planerne fra det røde flertal i byrådet om en voldsom boligfortætning. Venstre ønsker beskæftigelse til alle kommunens borgere, lavere skattere og en velfungerende folkeskole.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER