Tirsdag 24. oktober 2017
908 borgere afdrager
Gladsaxe Kommune henter næsten en halv million kr. i restance hver måned
Skrevet af Jan Løfberg - 6. juni 2017, 09:55:41

I Gladsaxe Kommune har man i mange år haft en urokkelig tro på, at det er bedre at inddrive borgernes restancer gennem dialog fremfor at svinge pisken. Gladsaxe Kommune har da også stor succes med at tilbyde skyldnerne afdragsordninger. Det er faktisk noget, som man indførte i Gladsaxe allerede i 2005, da kommunerne mistede retten til at inddrive skattegælden.

I øjeblikket har kommunen lavet aftaler med 908 borgere, og det betyder, at kommunen hver måned får 483.308 kr. ind i kassen – altså næsten en halv million kroner.

Hvis man sammenligner med 31. december 2015, så er borgernes restance steget 81,9 mio. kr. til 84,1 mio. kr. Men for fire år siden var gælden næsten 100 mio. kr., så selv om der var et lille bump på vejen sidste år, så går pilen i den rigtige retning.

Som Gladsaxe Bladet tidligere har skrevet, så er restancerne, som er oversendt til inddrivelse i SKAT på i alt 43,7 mio. kr.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER