Tirsdag 24. oktober 2017
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Karin Søjberg Holst skød vanen tro Gladsaxeløbet i gang i søndags, mens generalsekretær Per Sejer holdt sig for ørerne og løbsspeaker Kurt Vang stod tættest på. Foto: Kaj Bonne.
Borgmesterskifte i juli
Karin Søjberg Holst afløses af Trine Græse
Skrevet af Niels Rasmussen - 12. juni 2017, 19:30:46

I slutningen af januar meddelte borgmester Karin Søjberg Holst, at hun ville stoppe som borgmester ved udgangen af den nuværende valgperiode. Hun foreslog, at Trine Græse skulle være den nye spidskandidat hos Socialdemokratiet.

Men allerede 10. juli sætter Trine Græse sig i borgmesterstolen.

Karin Søjberg Holst meddelte i går, at hun træder et skridt tilbage i den resterende del af valgperioden.

Hendes mand er desværre ramt af alvorlig sygdom, og det er det, der har fået hende til at træffe beslutningen om at geare ned.

Karin Søjberg Holst har være medlem af Gladsaxe Byråd i knapt 40 år. I alle årene har hun enten været udvalgsformand eller borgmester. En af hendes store mærkesager er den kommende letbane langs Ring 3, hvor hun sidder som næstformand i bestyrelsen for Hovedstadens Letbane.

– Det har været et fantastisk liv i folkestyrets tjeneste, hvor jeg har haft det privilegium at være med til at udrette noget for andre – sammen med andre. Jeg har altid lagt vægt på at arbejde for brede, politiske løsninger. Derfor vil jeg gerne takke alle borgere, foreninger, virksomheder og andre, jeg har samarbejdet med i årenes løb til gavn for Gladsaxe. Og jeg er stolt over at kunne efterlade en kommune med en robust økonomi, høj velfærd til borgerne og godt samarbejdsklima i Byrådet, siger Karin Søjberg Holst.

Karin Søjberg Holst bliver siddende i Gladsaxe Byråd valgperioden ud.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER