Tirsdag 24. oktober 2017
Gladsaxes groundsmen i aktion
Det er ofte meget minutiøst arbejde der skal til for at holde græsset i bedste stand. Foto: Privat.
Fodbolddamer på Danmarks bedste græs
Opvisningsbanen på Gladsaxe Stadion er i topform
Skrevet af / - 26. juni 2017, 13:27:40

Når det danske landshold i kvindefodbold løber på banen på Gladsaxe Stadion i den sidste testkamp mod England 1. juli, foregår det på et af Danmarks bedste fodboldbaner. Græsset på Gladsaxe Stadion er nemlig en af de få fodboldbaner, som har fået fem ud af fem stjerner. Dermed matcher den banerne på de helt store fodboldstadioner rundt om i verden. Årsagen er Thomas Jørgensen og hans groundsmen, som de hedder, dem, der passer græsset på en fodboldbane.

Kvalitet på græsset på banerne
Thomas Jørgensen startede som vikar på Gladsaxe Stadion for 11 år siden, og i dag er han chef for otte fastansatte, som tager sig af udendørsarealerne på Gladsaxe Stadion. Og så er blev han i 2014 kåret som Danmarks bedste til at passe en fodboldbane.
– Jeg har aldrig været landets bedste til noget før, så det var da en kæmpe oplevelse, siger han og skyder sig at tilføje. – Men det er jo ikke mig, der sidder på ryggen af de maskiner, der slår græsset.
Men der skal en del mere til at holde standarden på de bedste fodboldbaner i verden, end bare at slå græsset. Plænen bliver nemlig passet og plejet efter alle kunstens forskrifter. For den skal kunne modstå stor belastning i forbindelse med fodboldkampe, koncerter og andre arrangementer.

Groundsman of the Year
Analyser af græsvækst, vandingsteknikker der bliver studeret og meget andet, var med til at gøre Thomas Jørgensen fortjent til prisen som ”Groundsman of the Year 2014” for sit arbejde med Gladsaxe Stadion. Græsset er blevet en passion for Thomas og hans folk. Derfor fik han også allerede titlen, inden han var færdiguddannet. Første gang græsset blev testet, efter at Thomas havde lært kunsten at passe græs, fik det tre stjerner, men i dag er banen en af de eneste i Danmark, som har fem stjerner, og det er hvad de helt store klubber i verden forlanger af deres græs.
– En klub som Manchester City har et banebudget på 50-60 millioner kroner om året til 10 baner, og det skal sammenlignes med, at vi bruger mellem 5-600.000 kroner på banen på stadion, fortæller Thomas Jørgensen.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER