Onsdag 26. juli 2017
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Foxy Pirates imponerede under Sommer Cuppen i Gladsaxe Hallen i lørdags. Foto: Privat.
Foxy for fuld udblæsning
Rekorddeltagelse og fyldt hal til Foxy Cheerleaders’ Sommer Cup
Skrevet af Jan Løfberg - 12. juni 2017, 14:14:44

560 deltagere, 60 frivillige, og en fyldt Gladsaxe hal. Foxy Cheerleaders – der i år er blevet en del af GIF-Gymnastik – sluttede sæsonen med den traditionelle Sommer Cup. Og stævnet var større end nogensinde.
Foxys Summer Cup afslørede, at der bliver arbejdet fremadrettet. Det sås med mange svære momenter og kasteserier, som indimellem viste, at niveauet endnu ikke helt holder trit med ambitionerne. Der var mange flotte sekvenser, men der var også et par gevaldige kiks. Ikke desto mindre demonstrerede udøverne, at der er en masse gejst og flid i dem, så de nok skal få styr på detaljerne, når sæsonen starter efter sommerferien.

Med sine blot 85 medlemmer er Foxy endnu en ”miniput” i forhold til blandt andet naboforeningen Rockets fra Husum. Men forældreopbakningen i det store frivillige arbejde under stævnet var enorm: – Vi havde 60 frivillige ude på gulvet – blandt andre også vores seniorhold. Det er virkelig et stævne, som vi er stolte af at arrangere, siger Sus Vejby Andersen fra Foxy.

Cheerleading er i voldsom fremgang over hele landet. Det viser deltagerantallet også i Foxys Sommer Cup.
Der de seneste år er gået fra 306 deltagere til 436, 500 i 2016 og 560 i år.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER