Onsdag 26. juli 2017
Ledige pladser i gruppen for fædre i Gladsaxe
-
Skrevet af / - 13. juni 2017, 08:37:35

Gladsaxe har et unikt tilbud for fædre, der af forskellige årsager synes, at det er en udfordring for dem at være blevet far. Gruppen vil efter sommerferien mødes hver anden mandag i Gladsaxe Familie- og Ungecenter under ledelse af familiekonsulent Torben Pedersen Skovby og sundhedsplejerske Maj-Britt Bockelund.

Gruppen har kørt lidt over et år med et princip om frie rammer. Fædrene styrer selv emnerne fra gang til gang og vælger selv, hvornår de kobler sig af og på. Der er løbende udskiftning. Erfaringerne med gruppen har indtil videre været rigtigt gode, og familiekonsulent Torben Pedersen Skovby kalder gruppen for en slags ‘broderskab’.

– Jeg tror, det er meget værdifuldt for mændene at kunne mødes i et fortroligt rum sammen med andre mænd, de ikke kender. Det gør, at man kan sænke paraderne noget mere end hvis man er sammen med sine venner. Nu har et af gruppens medlemmer også lavet en Facebook gruppen ’Gruppen for fædre i Gladsaxe’, hvor fædrene kan holde kontakten med hinanden mellem møderne, fortæller Torben Pedersen Skovby, der var en af initiativtagerne til gruppen. Den møder et stigende behov for et efterfødselstilbud til fædre, som man i mange år har haft det til kvinder.

– Historisk set har der været meget fokus på moren i barnets opvækst, men vi ser forældreskabet som et hele, hvor begge er vigtige. Vi kan se, at næsten lige så mange mænd som kvinder bliver ramt af en efterfødselsreaktioner, så der har helt klart været et behov. Og det bekræfter det første år med gruppen også. Alle er eller har været rigtig glade for at være med, siger Torben Pedersen Skovby.
Hvis man er interesseret i at høre mere om tilbuddet, kan man ringe til Sundhedsplejen på tlf. 39 57 54 70.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER