Søndag 20. august 2017
Solhusene (002)
Sådan kommer der til at se ud om to år, når byggeriet står færdigt. Illustration: DADES.
Sådan bliver byggeriet
Ejendomsinvesterings-selskabet DADES i samarbejde med Sophienberggruppen om projektet på Vadstrupvej
Skrevet af Niels Rasmussen - 6. juni 2017, 09:58:37

Som Gladsaxe Bladet kunne fortælle for nogle uger siden skal der opføres et stort ejendomskompleks på Vadstrupvej. Det drejer sig om 154 lejelejligheder samt et supermarked.

Byggeriet af boligerne igangsættes i sensommeren 2017 og forventes færdiggjort i løbet af 2019. Det er ejendomsfirmaet DADES, der opfører projektet i samarbejde med Sophienberg Gruppen, der har udviklet projektet. Bygningerne bliver med store altaner til alle lejligheder og gode parkeringsmuligheder. Lejlighederne bliver opført som de første i byudviklingsområdet Bagsværd Bypark og henvender sig til både unge og ældre, par samt familier. Boligerne vil bestå af 2-, 3- og 4-værelses lejligheder i varierende størrelser fra 75 m² -120 m².

”Vi glæder os over bolig- udviklingsprojektet i Bagsværd, som er placeret kun 200 meter fra Bagsværds bymidte og kan betegnes som et stærkt boligområde med en meget positiv demografisk udvikling med bl.a. S-tog, grønne områder, shoppingmuligheder og skoler i tæt afstand” siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i DADES.

”Vi ser frem til, at vores visioner i forbindelse med udviklingen af det bynære industriområde i Bagsværd realiseres. Dette projekt er første etape i lokalplan Solhusene, og vi har store forventninger til samarbejdet med DADES om dette projekt og de efterfølgende etaper” siger Lars Bigom, adm. direktør i Sophienberg Gruppen.

DADES er et af Danmarks største privatejede ejendomsinvesteringsselskaber. Selskabet har mange års erfaring inden for ejendomsinvestering og -administration og har opbygget en af landets største og mest attraktive ejendomsporteføljer. Læs mere på www.dades.dk.

Sophienberg Gruppen A/S blev etableret i 2007 og har i dag projekter til en værdi på over en milliard kroner under udvikling. Vi ønsker at udvikle projekter til vores investorer og samarbejdspartnere som er økonomisk bæredygtige, har en blivende arkitektonisk værd, og som bidrager til udviklingen af samfundet. Læs mere på www.sophienberg.dk

Print This Post Print This Post
En kommentar til “Sådan bliver byggeriet
  1. Bo Andersen skrev:

    Helt fint med nye boliger, men hvad med nye veje og tilkørselsmuligheder fulgte med. Der er i forvejen meget pres på Vadstrupvej/ Værebrovej, der er hver dag, flere gange lange køer med osende biler. Dette vil kun bliver værre efter de nye boligbyggerier, har man tænkt sig at tage hensyn til at der bor andre mennesker i området. Hvad med at få åbnet op så alle dem der arbejder på novo kan komme ud andre veje end mod Vadstrupvej og motorvejen, det ville lette trafikken enormt meget, selvom det kommer til at genere nogle paracelhusområder, men sådan er det jo!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER