Lørdag 19. august 2017
85-årig forsøgt udsat for tricktyveri
-
Skrevet af / - 3. juli 2017, 13:36:48

Mandag 26. juni kl. 17.00 blev en 85-årig dame angiveligt forsøgt udsat for tricktyveri foran sit hjem på Nybro Vænge. Damen havde netop været ude at handle og var i gang med at bære sine varer ind i sit hus, da hun blev opsøgt af en mand og en kvinde, som fremviste hende flere boligannoncer og spurgte hende og flere ting på et sprog, hun ikke forstod. Et nabopar til damen kom ud på vejen og spurgte, hvad der foregik, hvorefter manden og kvinden forlod stedet.

Vær skeptisk
Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:
• Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.
• Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet.
• Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER