Tirsdag 24. oktober 2017
bog
Margit Capion kan se mange fordele ved bogskabet. Foto: Privat.
Bytte, bytte bøger
Bogskabet - en frivillig byttecentral
Skrevet af / - 4. juli 2017, 07:57:57

Bogskabet i Biblioteks-haven, ved Gladsaxe Hovedbibliotek, er en byttecentral for alle i Gladsaxe, der gerne vil give en god læseoplevelse videre. Margit Capion er frivillig på Gladsaxe Bibliotekerne og sørger for, at Bogskabet altid har et bredt udvalg og at det fremstår pænt og præsentabelt.

Margit Capion kniber øjnene sammen i solskinnet for bedre at kunne se titlerne på de bøger, som hun netop har sat ind bag glasruden i det lille skab. Vi befinder os i Gladsaxes nye grønne oase, Bibliotekshaven, ved Gladsaxe Hovedbibliotek. Her arbejder Margit som frivillig med Bogskabet – en bogbyttecentral for alle i Gladsaxe, der gerne vil give en god læseoplevelse videre. Det er da også dét, at kunne dele noget med andre, der inspirerer Margit i hendes arbejde med Bogskabet:
Margit er en del af Gladsaxe Bibliotekernes frivilliggruppe, og hun nyder at sørge for, at der er et bredt udvalg til de nysgerrige, der kommer forbi, og at det også står pænt og ser indbydende ud. ”Det er jo en meget spontan måde at finde nyt læsestof på. Nærmest også lidt hemmeligt. Man registrerer sig jo ikke, som man gør, når man låner på biblioteket”.

Bogskabet er åbent hele døgnet og har litteratur for både børn og voksne. Alle kan komme forbi og tage en bog med hjem. Hvis man ønsker at give bøger til Bogskabet, bedes de afleveres i receptionen på Gladsaxe Hovedbibliotek i åbningstiden.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER