Det er fast arbejde
Fotoarkiv-02-26-17.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jørgen Olsen har fuldkommen styr på de mange tusinder af billeder, der nu skal skannes ind. Så arkivar Eva Molin har fået rigeligt at se til. Foto: Kaj Bonne.
Lokalhistorisk Arkiv fik lige 10.000 gamle billeder til samlingen

Kommunens omvandrende historiske arkiv alias Gladsaxe Bladets tidligere ejer og redaktør Jørgen Olsen kom lige forbi Lokalhistorisk Arkiv på Hovedbiblioteket med ca. 10.000 gamle fotografier.

Det skete i onsdags, og den glade modtager var arkivar Eva Molin.
-Alle billederne skal skannes ind manuelt, så det kommer nok til at tage fire-fem år, for det er en opgave, der skal klares mellem alt det andet, siger Eva Molin.
I forvejen har hun ca. 23.000 billeder i den eksisterende samling.

Jørgen Olsen har været alle fotografierne igennem. En del er smidt ud, fordi rettighederne tilhørte fotografer uden fast tilknytning til Gladsaxe Bladet.
Der var også tusindvis af fotografier fra Gentofte, hvor man også udgav aviser i en periode.

Jørgen Olsen har været hele samlingen igennem adskillige gange, og han kan nærmest en historie om samtlige billeder. Det er som at trykke på en knap – så begynder historieundervisningen.

At han har lavet et arkivsystem, så Eva Molin lynhurtigt kan finde billederne er vel nærmest at betragte som en selvfølgelighed.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top