Onsdag 26. juli 2017
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Der er fart og tempo over børnene i kidsvolley på Buddinge Skole. Foto: Kaj Bonne.
Et spil tilegnet børn
Børnene nyder kidsvolley
Skrevet af Jan Løfberg - 11. juli 2017, 08:59:12

Dansk Volleyball Forbund har haft stor succes med introduktionen af kidsvolley for nogle år siden. Fidusen er, at børnene fra 6 til 12 år langsomt, men sikkert lærer spillet at kende gennem seks niveauer – fra level 0 til level 5. Sværhedsgraden stiger gradvist. Til at starte med foregår spillet kun ved kast. På næste niveau serves med underhåndsserv osv.

I Danmark har 125 klubber kidsvolley på programmet, og 3500 spillere er med over hele landet. Således også i Gladsaxe Volley, der træner hver mandag og onsdag eftermiddag på Buddinge Skole. Og her i sommerferien er klubben naturligvis med til kommunens sommerferieaktiviteter med kidsvolley fra 1. til 6. klasse. Meget passende foregår undervisningen samme sted, hvor klubbens elitespiller Nikolaj Nyholm står for instruktionen af de 30 børn sammen med de større piger Tine, Camilla og Isabella. Nikolaj Nyholm har taget en række kurser for at kunne stå for undervisningen. Og der er tempo over hele salen, mens ungerne pisker rundt om ørerne på fotografen.

80 børn ønskede at spille kidsvolley, men kun 30 fik ønsket opfyldt. De heldige så ud til at more sig.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Så bliver der servet!
Foto: Kaj Bonne.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER