Torsdag 24. august 2017
-Gladsaxe i front på demensområdet
Socialdemokrater afviser kritik fra byrådskandidat fra Venstre
Skrevet af Niels Rasmussen - 25. juli 2017, 09:27:48

Venstres byrådskandidat Martin Skou Heidemann havde i sidste uge et indlæg i Gladsaxe Bladet, hvor han mente, at Gladsaxe er bagud på demensområdet og derfor bør gå med i Demensalliancen.

Det er en kritik, som borgmester Trine Græse og formanden for Socialudvalget, Kristine Henriksen, mener der er grund til at afvise.

-Demensområdet har de seneste år været højt prioriteret både politisk og ledelsesmæssigt i Gladsaxe. Vores tilgang er, at se mennesket før sygdommen, en tilgang, der kræver andre kompetencer hos det sundhedsfaglige personale end de traditionelle i ældreplejen. Derfor indgik Gladsaxe, som en af de fem første kommuner i Danmark, i 2016 i Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold, et landsdækkende initiativ, der tager udgangspunkt i regeringens nationale demenshandleplan, skriver de to i et indlæg til Gladsaxe Bladet.

– Som led i dette samarbejde er ledere og nøglepersoner blevet uddannet i at gøre plejen og plejemiljøet mere personligt og tage udgangspunkt i borgerens perspektiv i den daglige pleje. Samtidig er Gladsaxe en af de kommuner, som har indrettet et seniorcenter, nemlig Bakkegården, til udelukkende at modtage demensramte borgere og varetage deres særlige behov.

I maj 2017 godkendte Byrådet desuden, at samtlige seniorcentre i Gladsaxe i de kommende år skal indrettes, så det fysiske miljø i højere grad imødekommer demensramte borgeres behov. I den forbindelse har vi samarbejdet med en arkitekt med særlig viden om demens og indretning, om, hvordan vi bedst muligt indretter vores seniorcentre til denne særlige målgruppe.

Demensalliancen er et rigtig godt tilbud til kommuner, som ikke er så langt på demensområdet. Men i Gladsaxe har vi allerede implementeret en lang række af anbefalingerne i den nationale demenshandleplan og er dermed helt i front, når det gælder om at kunne levere god støtte, god pleje og gode tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Og den indsats fortsætter vi i de kommende år, siger Trine Græse og Kristine Henriksen.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER