Onsdag 26. juli 2017
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Spydkastinstruktøren fortalte børnene, at spyddet skal placeres meget tæt på øret for at få udført et perfekt kast. Foto: Kaj Bonne.
Idræt i alle afskygninger
Langt over 100 deltagere fik et indblik i atletikkens mangfoldige verden
Skrevet af Jan Løfberg - 18. juli 2017, 09:00:07

Atletik har den store fordel i modsætning til mange andre sportsgrene, at den har så mange forskelligartede discipliner, at enhver (næsten) kan finde noget, som man er god til.

Der er løb, spring og kast – og inden for disse grene er der ingen specialdiscipliner. I løb er der for eksempel sprint, hække-, langdistance- og forhindringsløb. I spring er der højde-, længde- og stangspring. Inden for kastedisciplinerne er der kuglestød, bold-, spyd-, hammer- og diskoskast.

Bagsværd Atletik Club havde da også en enorm søgning til årets sommerferieaktivitet. Over 50 børn kunne ikke komme med på campen: – Vi havde søgt om at få 135 pladser. Desværre fik vi kun tildelt 100 pladser, fordi kommunen ikke havde økonomi til at tildele os flere pladser, fordi pengene bruges til at udvide sommerferieaktiviteterne med yderligere en uge. Heldigvis har vi kunnet supplere med nogle af vores egne klubmedlemmer, siger Erik Kold fra Bagsværd Atletik Club.

Børnene var inddelt i to grupper – de 6-9-årige og de 10-13-årige. Sværhedsgrader og sikkerhedsregler gør, at discipliner som for eksempel stangspring og spydkast kun udføres af elever i den ældste gruppe.

Skulle de atletikinteresserede unge have lyst til at fortsætte i Bagsværd Atletik Club efter sommerferien, så skal de være meget heldige for at blive lukket ind i ”det hellige land”. Atletikklubben kan nemlig ikke tage imod flere medlemmer:

– Selvfølgelig afholder det os ikke fra at profilere vores dejlige idræt for Gladsaxes børn, siger Erik Kold.

Blandt de mange instruktører på Bagsværd Stadion var også klubbens store løbetalenter Mia Helene Mørk og Joachim Weel Rosbo. De var til stor inspiration for børnene.

Opvarmningsøvelser behøver ikke at være kedelige. Foto: Kaj Bonne.

Opvarmningsøvelser behøver ikke at være kedelige. Foto: Kaj Bonne.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER