Onsdag 26. juli 2017
Letbanen er fremtidssikret
/
Skrevet af Michelle Madsen - 11. juli 2017, 08:56:03

Henrik Sørensen havde i sidste uge af Gladsaxe Bladet et indlæg, hvor der argumenteres for, at letbanen er forældet grundet teknologien omkring kommende førerløse busser og biler.

Det er ikke korrekt at letbanen er forældet, og det vil man blive bekræftet i hvis man ser de store investeringer i letbaner, der sker i byer i Europa, herunder: Malmø, Bergen, Stockholm, Paris, Aarhus og Odense mf.

Derudover så er førerløse biler ikke en genvej til mindre trængsel på vejene, hvilket også argumenteres af flere førende trafikforskere her i landet. Henrik Sørensen taler derfor imod bedre vidende, da førerløse biler rigtig nok kan øge kapaciteten på vejene, men vil samtidig skabe flere kørte bilture, og dermed mere trængsel samlet set i byerne.

Det skyldes flere personer ville få adgang til en bil som er selvkørende. Det bekræftes af flere studier, bl.a. i Zürich, Schweiz.

Førerløse busser har på ingen måde kapaciteten til at fragte lige så mange mennesker som skinnebåren transport. Hvis man igen spørger trafikforskere på DTU, herunder DTU transport lederen, Professor Otto Anker Nielsen, er fremtiden nærmere at førerløse busser er et supplement til letbanen, og ikke en erstatning. Førerløse busser kan fx på DTU fungere som mindre linjer til de dele af campus, som ligger længere væk fra de kommende letbane stationer. Derudover tager det mere meget længere end til 2024, før både førerløse busser og biler ville fuldt udskifte den eksisterende bilpark.

Jakob Skovgaard Koed ,
Byrådsmedlem (A)
Civilingeniør i
Transport og Logistik

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER