Onsdag 26. juli 2017
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Kabaddi er en indisk kampsport for hold, som også stiller store krav til deltagernes hurtighed. Foto: Kaj Bonne.
Noget at brydes om
Introduktion til brydesporten på Mørkhøj Skole
Skrevet af Jan Løfberg - 11. juli 2017, 08:47:24

Brydning har fået lidt mere opmærksomhed, efter at Mark O. Madsen sidste sommer erobrede OL-sølv i Rio de Janeiro. Kampsporten er en oldklassisk disciplin, som var særdeles populær i det antikke Grækenland. Også herhjemme var brydesporten med, da idrætsbevægelsen for alvor begyndte i slutningen af 1800-tallet. De danske brydere var specielt omkring forrige århundredskifte blandt de bedste, og Danmark havde flere verdensmestre. På Mørkhøj Skole hed sommerferieaktiviteten ”brydning og kabaddi”.

Instruktør Saeid Tayyebi gav de mange børn en introduktion til græsk-romersk-brydning (hvor det ikke er tilladt at gribe modstanderen under eller på hofterne), til fristil (som herhjemme næsten udelukkende dyrkes af kvinder, og hvor det er tilladt at bruge benene i alle aktioner) samt kabaddi.

Den sidstnævnte sport stammer fra det sydlige Indien. Det er en århundredgammel kampsport for hold. Inden for selve sporten er der flere forskellige grene. Kabaddi dyrkes på en simpel bane, både inden- og udendørs. Banen måler 13 gange 10 meter.

Hvert hold består syv ”spillere”. De hold stilles over for hinanden, hvorefter en ”spiller” fra det ene hold – raider – skal løbe frem og berøre eller tackle en modstander, der nu har en antal sekunder til at tackle raideren. Danmark har de seneste år leveret topresultater i kabaddi og har vundet medaljer ved verdensmesterskaberne.

Eleverne fik grundig introduktion til de forskellige brydeformer af Saeid samt de kvindelige instruktører Diba, Arisa og Ilhan.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Arisa (nederst), Ilhan og Diba (th.) demonstrerer fristilbrydning for eleverne.
Foto: Kaj Bonne.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER